Da UCI lancerede Women’s WorldTour i 2020, var målsætningen, at der skulle være 15 kvindelige hold i den øverste liga. Et led i en strategi, som skulle fremme cykelsporten for kvinder og eksponere sporten mere for cykelfans verden over.

Den målsætning er næsten lykkedes, idet der i år er 14 hold holdt op mod de ni fra seneste sæson.

Dermed er der mange flere hold og ryttere at stifte bekendtskab med. Samtidig er et generationsskifte i gang, eftersom 2022 bliver første år uden den dominerende Anna van der Breggen, mens også den tidligere verdensmester Chantal van den Broeck-Blaak hænger cyklen op efter klassikerne. Samtidig stormer profiler som Marlen Reusser og Grace Brown frem - og der er flere på vej.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Ligesom sidste år vil Feltet.dk være behjælpelig med at belyse de danske og vigtigste profiler på hvert hold, så du er klædt bedre på, når sæsonen om lidt går i gang.

UAE Team ADQ

Det tidligere Alé BTC Ljubljana-hold var en fusion af Alé Cipollini og BTC City Ljubjlana, som skete mestendels for at sikre økonomien gående ind til 2020-sæsonen. Her kunne de først hente deres stjerne Marta Bastianelli tilbage, og året efter præsenterede de det store talent Marlen Reusser. I år er økonomien forsikret, idet De Forenede Emirater er gået ind i holdet, mens chefen Alessia Piccolo måtte sige farvel efter ni års tjeneste i forskellige roller.

Desværre måtte mandskabet også sige farvel til deres nye guldfugl Reusser efter blot et enkelt år - men så er det godt, at de har en mere. Mavi Garcìa kører sin tredje sæson for holdet, og hun bliver ledestjernen i år efter at have vist til tider demonstrativ styrke med sin motor. Det gjorde sig gældende i genopstarten af 2020-sæsonen, hvor kun Annemiek van Vleuten kunne hente hende i Strade Bianche.

Her var spanieren gået amok med et langt solotogt, ligesom det var tilfældet i det spanske endagsløb Nafarroako Classic ugen før, og det var kun den olympiske mester i enkeltstart, der formåede at forpurre de to vilde angreb. De to fandt også sammen på første etape af Valencia Rundt, hvor hollænderen igen knækkede Garcìa - til gengæld kunne Garcìa ikke knækkes på sine lange togter med Ane Santesteban ved de spanske mesterskaber, hverken i 2020 eller 2021.

Sidste efterår vandt García Giro dell’Emilia ved slet og ret at være dagens stærkeste på de stejle procenter, og på kongeetapen af Norge Rundt blev hun nummer tre. Til gengæld smuldrede klassementet dagen efter, da feltet knækkede over i to, og spanieren var forkert placeret. Til gengæld sad hun rigtigt i Trofeo Alfredo Binda, GP Plouay, Amstel Gold Race og Flèche Wallonne, hvor hun fulgte med favoritterne i finalen, ligesom hun forsøgte at komme favoritterne i forkøbet til VM.

Alle de præstationer fortæller, at Garcías motor er enorm. Et pokkers hårdt løb vil oftest være til gavn for den spanske mester, som også magter bjerge. Dog fortæller top 10-placeringerne i bjergafslutningerne på anden og ottende etape af Giro Donne samtidig, at hun mangler det sidste mod de allerbedste klatrere i verden. Er der tale om andre typer afslutninger, kan UAE Team ADQ sætte deres lid til García.

Mavi Garcìa kan åbne løbene langt udefra med sin enorme motor. Foto: A.S.O. / Gautier Demouveaux.

Ender løbet i en spurt, kan de sætte deres lid til Marta Bastianelli. Italieneren har været en del af cykelsporten i mange år. I 2007 blev hun verdensmester i sin anden sæson, og 11 år senere blev hun europamester og vandt Gent-Wevelgem samt Brabantse Pijl. Året efter var hun hos danske Team Virtu Cycling, hvor hun havde et fænomenalt forår kronet med Flandern Rundt og Ronde van Drenthe, hvilket endte med at give en fjerdeplads på verdensranglisten.

Forventningerne var derfor skruet gevaldigt op til 2020, men en kombination af kyssesyge og en amputeret kalender sendte sæsonen i skraldespanden. Derfor var det en lettet Bastianelli, der kunne række armene i vejret sidste efterår i Women’s Tour, hvor hun tog første etape. Med en sejr på WorldTouren var hun endelig tilbage på niveau.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Inden da havde hun spillet en vigtig rolle i Elisa Balsamos sejr til VM ved at lukke farlige angreb ned, mens hun selv havde vundet i tre mindre løb - men at slå til i en opadgående spurt på den store scene var den bedste måde at slutte sæsonen på. Samtidig var hun i foråret med fremme i såvel Omloop Het Nieuwsblad, Nokere Koerse som Gent-Wevelgem, og to dage før sin WorldTour sejr var Bastianelli i forfølgergruppen i Paris-Roubaix, hvor hun blev nummer fem. Med det nye kuld af sprintere og klassikerryttere bør hun ikke forvente en sæson a la 2019, men italieneren har stadig evnen til at være der i finalen af et hårdt kørt løb.

En anden italiener Sofia Bertizzolo har arbejdet sig frem i rækkerne. På sæsonens faldereb fik hun sin første professionelle sejr i La Classique Morbihan med et sent angreb. Den 24-årige besidder ellers en hurtig spurt, hvilket blandt andet kom til sin ret på sidste etape af Festival Elsy Jacobs samt i GP Plouay, mens hun flere gange blandede sig i Women’s Tour. 

Allerede som 22-årig var Bertizzolo tæt på at spurte sig til en WorldTour-sejr i 2021-udgaven af Emakumeen Bira. Men at putte italieneren i kategorien sprinter vil være misvisende. Få uger før blev hun nummer fire i Flandern Rundt i det benhårdt kørte løb - og året før blev hun endda nummer otte i Flèche Wallonne. Krydret med en femteplads i det vindblæste Brugge-De Panne i 2020, og så har man billedet af et talent, der kan boltre sig i flere af cykelsportens aspekter.

Marta Bastianelli var på pletten i 2019, hvor hun blandt andet vandt Flandern Rundt. Foto: Sirotti.

Til gengæld kan man godt putte Erica Magnaldi i kategorien klatrer. De 45 kilogram bragte hende på femtepladsen på den første bjergafslutning i seneste sæsons Giro Donne. I endagsløbet Gran Premio Ciudad de Eibar, som også rummer en stigning i slutningen, blev hun nummer syv, mens hun også kom i top 10 i Durango-Durango. 

I de foregående sæsoner er det netop på stigningerne, at italieneren har gjort sig bemærket, samtidig med at hun har ramt det rigtige udbrud. Det har indtil nu kastet en enkelt sejr af sig i de fire sæsoner, som Magnaldi har kørt. Nu tager hun skridtet op til WorldTouren, og kan hun ramme flere af dem, kan det ende med at kaste flere sejre af sig.

Den ex-polske, nu slovenske rytter, Eugenia Bujak tog i 2016 en stor sejr i GP Plouay med en meget lang spurt, men siden den sæson har hun ikke taget en international sejr. I 2020 ramte hun ellers det rigtige udbrud på Giro Donnes maratonetape, og sidste år var det GP Plouay, der med sjettepladsen var det største internationale resultat. Her har hun øjensynligt trukket på erfaringen fra sin sejr i 2016, og netop erfaring kan den slovenske mester lukrere på.

Det ligger dog mere i kortene, at hun skal køre Bastianelli i stilling, så italieneren igen kan blive giftig i de hårdere spurter og i klassikerne. Lykkes det, har UAE Team ADQ en storartet sæson i vente - og hvis García kan profitere af sine mange og lange udbrudsforsøg, vil araberne i den grad få gevinst for det kapital, som de har investeret i holdet.