Da UCI lancerede Women’s WorldTour i 2020, var målsætningen, at der skulle være 15 kvindelige hold i den øverste liga. Et led i en strategi, som skulle fremme cykelsporten for kvinder og eksponere sporten mere for cykelfans verden over.

Den målsætning er næsten lykkedes, idet der i år er 14 hold holdt op mod de ni fra seneste sæson.

Dermed er der mange flere hold og ryttere at stifte bekendtskab med. Samtidig er et generationsskifte i gang, eftersom 2022 bliver første år uden den dominerende Anna van der Breggen, mens også den tidligere verdensmester Chantal van den Broeck-Blaak hænger cyklen op efter klassikerne. Samtidig stormer profiler som Marlen Reusser og Grace Brown frem - og der er flere på vej.

Læs også

Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

Ligesom sidste år vil Feltet.dk være behjælpelig med at belyse de danske og vigtigste profiler på hvert hold, så du er klædt bedre på, når sæsonen om lidt går i gang.

Trek-Segafredo

Det første hold til at bryde Boels - Dolmans´ stime på verdensranglisten var Trek-Segafredo, som i 2020 var sæsonens bedste hold. Selvom Boels, nu kendt som SD Worx, sidste år tog pladsen tilbage, var det et slagkraftigt Trek-Segafredo, der tog flere store sejre i den forgangne sæson. Igen i år er truppen da også spækket med stjerner og talenter.

I de seneste sæsoner har en af de to førende stjerner på holdet været Elisa Longo Borghini. Den italienske mester blev i fjor nummer to på verdensranglisten, kun overgået af Annemiek van Vleuten - og netop de to har ofte været hovedaktører i de samme løb. Da Van Vleuten i 2020 vandt EM, var det Longo Borghini, hun spurtede imod; da hollænderen en måned efter vandt VM-sølv, var det igen lige foran italieneren. 

Da Van Vleuten i Tokyo rakte ud efter det olympiske sølv, som hun troede var guld, var det Longo Borghini, der optog forfølgelsen og fik bronze, akkurat som hun gjorde det i 2016. Og sådan er der talrige af eksempler på, hvorfor Trek-Segafredo-stjernen er verdensranglistens nummer to, og ikke ét - selvom hun selvfølgelig også har strålet. I Strade Bianche kørte hun alene op til Chantal van den Broeck-Blaak og blev nummer to, mens hun i Flèche Wallonne vandt duellen med Van Vleuten om tredjepladsen.

Longo Borghini tog en stor sejr i Trofeo Alfredo Binda ved at køre solo med 25 kilometer igen. I GP Plouay var den italienske mester ustoppelig, da hun nok en gang på egen hånd rev sig løs og kørte alene hjem. Italieneren kunne have taget en til, da hun alene kørte op til Katarzyna Niewiadoma i finalen af Amstel Gold Race, hvorefter hun dog nægtede at føre og derfor umuliggjorde en sejr.

Ikke mindst blev hun treer i den første udgave af Paris-Roubaix, hvor hun var ved at styrte i sin jagt på fronten. Dermed har hun været ikke bare farlig, men en hovedaktør fra start til slut i sæsonen. Nok har hun store sejre fra tidligere i form af Flandern Rundt, Giro dell’Emilia, Emakumeen Bira og Strade Bianche, men i sidste sæson viste Longo Borghini en alsidighed som aldrig før.

Elisa Longo Borghini leverede sæsonen igennem verdensklassepræstationer og lancerede det leadout, der sikrede Elisa Balsamo VM-trøjen. Foto: A.S.O. / Gautier Demouveaux.

Den anden førende stjerne er Elisabeth Deignan. ‘Lizzie’ har også et langt og flot CV med regnbuetrøjen i 2015 som kronen på sit værk. Her var hun i spil til at være verdens bedste, idet hun i 2015 og 2016 tog store sejre i eksempelvis Strade Bianche, Trofeo Alfredo Binda, Flandern Rundt og GP Plouay. Efter sin barsel kom hun i 2019 tilbage og vandt Women’s Tour, og i 2020 var hun så igen på sit topniveau.

Her vandt hun La Course, efter Longo Borghini havde lokket konkurrenterne til at åbne spurten for tidligt. Inden da havde hun vundet GP Plouay for tredje gang efter et tomandsudbrud, og senere vandt hun Liège-Bastogne-Liège ved at køre solo fra Côte de la Redoute 30 kilometer fra mål.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Deignan har en pokkers giftig spurt efter et hårdt løb - hun blev firer til VM i Doha - og er samtidig stærk over flere dage, hvilket den samlede fjerdeplads i sidste sæsons Giro Donne vidner om. Hendes 2021-sæson vil dog frem for alt blive husket for monsterudbruddet i Paris-Roubaix, hvor hun pludselig var alene efter første pavéstykke og siden da kørte 84 kilometer alene frem mod sejren på velodromen. Sejren viste den enorme styrke, som den 33-årige brite besidder i et hårdt løb.

En nytilkommer til holdet er den nye verdensmester Elisa Balsamo. Karrieren indtil nu har foregået på kontinentalholdet Valcar - Travel & Services, hvor hun opbyggede et fremragende samarbejde med Chiara Consonni i spurterne. Sidste år var bygget op om OL, hvor italieneren gik efter medaljer i parløb og omnium, men drømmen brast, da hun ramte de skrå brædder i begge discipliner. Hun rejste sig til VM i oktober, da hun fik bronze i omnium og sølv i holdforfølgelse, men 2021 vil naturligvis huskes for overraskelsen i Leuven.

Som en anden Mads Pedersen præsterede hun i GP d’Isbergues ugen før VM, hvor hun blev nummer to - og ligesom ham gik hun direkte i historiebøgerne og vandt regnbuetrøjen i en alder af 23 år. Hun kan for evigt takke Longo Borghini og Marta Bastianelli for deres eminente leadout, der gjorde det uoverkommeligt for Marianne Vos at presse sig forbi, og for at neutralisere de mange farlige angreb forinden.

Balsamo har allerede hentet sin første sejr iført regnbuestriberne. Den faldt på sidste etape af Women’s Tour, hvor hun slog Lorena Wiebes og bekræftede sin plads i verdenseliten. Ikke, at hun ikke havde markeret sig før - alene i fjor blev hun treer bag hollænderen og Emma Norsgaard i Scheldeprijs, og hun var med i finalen i Brugge-De Panne, Gent-Wevelgem og Brabantse Pijl. Og med skiftet til Trek-Segafredo bliver hun beskyttet af et langt mere profileret hold.

Amalie Dideriksen og Dannebrog, de europæiske stjerner og regnbuestriberne kører side om side på Trek-Segafredo. Foto: @samneedham_photo.

Holdet huser eksempelvis europamesteren Ellen van Dijk, der genvandt VM i enkeltstart sidste år. En klasserytter at have ved sin side i leadout, og som samtidig er enorm farlig at slippe af sted. Derfor var konkurrenterne også over hende til VM-linjeløbet, for de så selv til EM, hvad der sker, hvis man slipper tempomaskinen fri.

Fra morgenudbruddet knækkede hun følgesvendene, og idet jagten ikke blev organiseret godt nok, kunne feltet glemme alt om at hente den flyvende hollænder på det flade. Naturligvis, fristes man til at sige. Van Dijk har i snart et årti været blandt de største favoritter, når der har skullet køres en nogenlunde flad enkeltstart. Og bedst som man troede, at hun havde mødt sin overmand i Marlen Reusser, stormede den store hollænder ind i Brugge og tog sin anden regnbuetrøje i enkeltstart.

Amalie Dideriksen blev den første danske verdensmester nogensinde, da hun i 2016 spurtbesejrede Kirsten Wild og kompagni i Doha. Sammen med Julie Leth vandt hun sidste år olympisk sølv i parløb, mens hun ikke var langt fra Wilds bronze i omnium. Parret fik sølv igen til EM, inden gassen gik af ballonen til VM. Med OL værende fortid er der igen lagt op til fuldt fokus på landevejen, som ikke helt har givet samme succes de seneste par år, omend hun genvandt DM og blev nummer fire på sidste etape af Simac Ladies Tour i 2021.

Og sådan kunne man blive ved. Amerikanerne rummer flere profiler, der har markeret sig i de seneste år, og med den bredde kan de sagtens ende øverst på ranglisten, når sæsonen til oktober er slut. Sæsonen igennem vil konkurrenterne skulle slå en Trek-Segafredo-rytter i finalen - i klassikerne, i spurterne, på enkeltstarterne og i bjergene.