Da UCI lancerede Women’s WorldTour i 2020, var målsætningen, at der skulle være 15 kvindelige hold i den øverste liga. Et led i en strategi, som skulle fremme cykelsporten for kvinder og eksponere sporten mere for cykelfans verden over.

Den målsætning er næsten lykkedes, idet der i år er 14 hold holdt op mod de ni fra seneste sæson.

Dermed er der mange flere hold og ryttere at stifte bekendtskab med. Samtidig er et generationsskifte i gang, eftersom 2022 bliver første år uden den dominerende Anna van der Breggen, mens også den tidligere verdensmester Chantal van den Broeck-Blaak hænger cyklen op efter klassikerne. Samtidig stormer profiler som Marlen Reusser og Grace Brown frem - og der er flere på vej.

Læs også

Stjerner hylder danskere og nordmænd

Ligesom sidste år vil Feltet.dk være behjælpelig med at belyse de danske og vigtigste profiler på hvert hold, så du er klædt bedre på, når sæsonen om lidt går i gang.

Team DSM

Holdejer Iwan Spekenbrink har måttet forsvare sit Team DSM, qua holdet har været meget i mediernes lys, efter flere ryttere har søgt tidligt væk fra herreholdet. Hos kvinderne har der ikke været de samme historier. I stedet har rubrikkerne som oftest indeholdt én bestemt rytter siden anden halvdel af 2020.

Det var nemlig her, at Lorena Wiebes skiftede til holdet, og siden hun er kommet ind i billedet, har sprinterscenen ikke været den samme. Hollænderen har nærmest fra dag ét trådt konkurrenterne ud af hjulet, og i sin anden professionelle sæson endte hun således som nummer et på UCI’s rangliste, hvor hun tog den ene efter den anden sejr på WorldTouren foran alverdens etablerede stjerner.

Den uofficielle titel som verdens hurtigste sprinter har hun bekræftet de seneste to sæsoner. Nok havde hun ikke mange forsøg til at vise det i 2020, hvor coronaen især ødelagde den kvindelige kalender, men der var ingen ved siden af Wiebes, når hun først fik lov til at folde sig ud.

Det samme gjorde sig gældende sidste år. Emma Norsgaard gav hende kamp til stregen i Scheldeprijs og tog efterfølgende kampen op mange gange i løbet af sæsonen, men hver gang var hollænderen kompromisløs. Styrtene på første etape af Healthy Ageing Tour og Festival Elsy Jacobs samt på tredje etape af Simac Ladies Tour forpurrede de løb, men langt de fleste løb bød på succes for verdens hurtigste.

Hvis konkurrenterne fik høj moral af at se, at Wiebes ikke var med i finalerne i de fleste forårsklassikere, så må moralen have lidt et knæk ved sæsonafslutningen. Her sluttede Wiebes med et brag i WorldTour-løbet Ronde van Drenthe, hvor holdet brillerede med hele fire ud af syv ryttere i det afgørende ryk - en præstation, som virkelig beviste, at holdet er mere end den enorme stjerne, som Wiebes på rekordtid er blevet.

Lorena Wiebes anses for at være verdens hurtigste sprinter. Her slår hun Emma Norsgaard i Scheldeprijs. Foto: Cor Vos / Team DSM.

Med i finalen sad blandt andre Floortje Mackaij, som næsten altid er med til at animere det givne løb, hun deltager i. Foruden Ronde van Drenthe var hun sidste år med forfølgergruppen hjem i Dwars door Vlaanderen, og det samme var tilfældet på Challenge by La Vueltas tredje etape. I 2019 var hun i Liège-Bastogne-Liège tætteste forfølger til en urørlig Annemiek van Vleuten, og i 2020 var hun igen i forfølgergruppen i Omloop Het Nieuwsblad i foråret og Brabantse Pijl i efteråret, begge steder med en tredjeplads som udbytte.

Hollænderen er således fremragende til at havne i de rigtige situationer, og gående ind til sin 10. sæson har den 26-årige da også rigeligt med erfaring. Det er bare sjældent, at det flasker sig og ender med en sejr, som det var tilfældet tilbage i 2015 i Gent-Wevelgem - men det lykkedes faktisk sidste år. Godt nok var det i Tropheé des Grimpeuses, et 2.2-løb, men en sejr er en sejr, og den var der dobbelt op på, da Mackaij snørrede konkurrenterne i udbruddet på anden etape og kørte den samlede sejr i hus.

Læs også

Bora nærmer sig Visma-profil

Det skete på en kuperet etape med mindre stigninger spredt ud over hele dagen, hvor den krøllede hollænder netop gør sig bedst. Sådan ser flere klassikere ud, og hvis holdet kan lave en præstation a la tidligere nævnte Ronde van Drenthe, så kan Mackaij meget vel profitere af en gunstig situation.

Det samme er tilfældet for Liane Lippert , der tegner til at blive lidt af en puncheur. Tyskeren sad også med i forfølgergruppen på tidligere omtalte Challenge by La Vuelta-etape, og her endte hun altså med andenpladsen i spurten mod Kasia Niewiadoma, mens konkurrenterne faldt fra grundet en blanding af trætte ben og uenighed. Dagen efter kom hende og Mackaij i top 10 på den skrappe afslutning i Santiago de Compostela. 

Dermed var formen i top til EM, hvor Ellen van Dijk var ustoppelig, da først hun var listet af sted. Her var Lippert protagonisten i feltet med sine fremstød. Havde rutens stigning været længere, var Lipperts sølvmedalje måske blevet til guld, for da først tyskeren accelererede på stigningen, svandt forspringet mærkbart. Dermed viste hun for alvor tegn på det ryk, der i 2019 sendte hende til tops i Cadel Evans Great Ocean Road Race.

Leah Kirchmann er holdets klart ældste rytter med sine 31 år, og canadieren har flere flotte resultater i porteføljen. Andenpladsen i La Course i 2019 og den samlede tredjeplads i Norge Rundt samme år aftvinger respekt, men etapesejren i Giro Donne ligger helt tilbage i 2016. 

Måske bliver der kortere til snapsene, for sidste år leverede Kirchmann en tredjeplads i Women’s Tours enkeltstart, mens hun blev Norsgaards tætteste konkurrent i Festival Elsy Jacobs. Her sluttede hun toer på prologen, inden hun dagen efter kørte en tredjeplads hjem i en hårdfør spurt.

Juliette Labous besidder en god enkeltstart, men franskmanden har også andre gode kvaliteter end det. Foto: SWpix.com.

Så er der Juliette Labous, som har en force i sin enkeltstart. Den bragte hende en samlet andenplads i Women’s Tour, da hun blev treer på den 16,6 kilometer lange tidskørsel, mens hun naturligvis også havde næse for at sidde rigtigt, når favoritterne rykkede. På Giro Donnes bjergenkeltstart blev hun nummer seks, mens hun blev nummer ni i Tokyo. Men sidste år viste den 23-årige flere kvaliteter end det.

I Flèche Wallonne var hun sjettebedst i det aggressive ræs, og det samme var tilfældet i Brabantse Pijl. Begge gange sad hun med i det afgørende ryk, og endnu en sjetteplads blev opnået i Giro Donne på syvende etape med sin korte, stejle afslutning. To dage senere præsterede Labous endnu en top 10 og viste, at hun kan begrænse skaderne, når det gælder længere stigninger - og tager man hendes femteplads på første etape i det flade Festival Elsy Jacobs i betragtning, så har man billedet af en garvet og talentfuld franskmand.

Holdet rummer flere lovende talenter, men i sidste sæson var det særligt Charlotte Kool, der imponerede på NXTG-holdet. Anden halvdel af sæsonen var glimrende med etapesejr i Baloise Ladies Tour, hvor hun slog en vis Elisa Balsamo, og det samme gjorde hun i GP d’Isbergues. Hun vandt også feltets spurt i Drentse 8 van Westerveld og blev nummer to i GP du Morbihan. Dermed lader Team DSM allerede til at have den næste sprinter i støbeskeen.

I første omgang kan de lægge alle deres æg i Wiebes-kurven i spurterne, men Spekenbrink vil mere end det. Filosofien hedder at gøre hinanden stærke, og Team DSM nyder at spille flere kort ud af gangen. Det kan gavne holdets talenter, og hvis Wiebes samtidig fortsætter med at køre sine mange og store sejre i hus, vil holdkammeraterne få smag for mere.