Et kaotisk 2020 er ved at gå på hæld, og rytterne kan se frem til sæson 2021, der forhåbentlig forløber mere som planlagt. Hos kvinderne er det blot anden sæson med WorldTour-hold, som UCI lancerede i 2020. 

Målet er at have 15 hold i 2022, men for den kommende sæson er det tal blot på ni. Planen er en del af en større strategi, som i sidste ende skal eksponere kvindecykling for flere fans. 

Feltet.dk vil som noget nyt lancere en artikelserie, der vil belyse profilerne på samtlige WorldTour-hold. 

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Ideen er at give læseren en mulighed for at danne sig et overblik over det kvindelige felt, så de er ordentlig klædt på, når den kommende sæson går i gang, og slaget skal slås i de store etapeløb og klassikere. 

Den kommende periode vil vi derfor løbende udgive en optakt for hvert hold jævnfør deres placering på UCI’s rangliste. Slutteligt vil der komme en artikel om profiler, som ikke er på WorldTouren, men stadig er interessante at kigge nærmere på.

Rigtig god fornøjelse - og kom så med den nye sæson!

Team DSM:

Kaster man et blik på Team DSM, det forhenværende Sunweb-hold, kan man godt se, at filosofien fra herrernes hold går igen hos kvinderne. Med en gennemsnitsalder på 24 år satser Iwan Spekenbrinks tropper på fremtiden, og taktikken er slet og ret at spille så mange kort ud i løbene som muligt.

Foto: ASO - Antonio Baixauli Lopez

Og fremtiden er i allerhøjeste grad sikret, når man har verdens om muligt hurtigste sprinter. Lorena Wiebes er blot 21 år, men allerede i sit andet år i 2019 endte hun øverst på verdensranglisten efter decideret at have taget sejre på stribe - på WorldTour niveau. Kirsten Wild, Lotte Kopecky, Marianne Vos, det var fuldstændig ligegyldigt, hvem af konkurrenterne der stillede op.

Også i 2020 lykkedes det Wiebes at tage en håndfuld sejre på en sæson, hvor det ene løb efter det andet blev aflyst, også efter genopstarten. Der er dog et aber dabei, for under Brugge-De Panne var det jo Jolien d’Hoore, der kom først over stregen for så efterfølgende at blive deklasseret, mens tredje etape af Madrid Challenge viste, at Wiebes blev tappet af energi af de gentagende spurter - men det var trods alt også på sæsonens sidste dag.

Det belgiske løb fortalte os, hvilke problematikker som Wiebes og kompagni kan løbe ind i fremover. I finalen fravalgte holdet at tage fronten, hvilket resulterede i angreb i højre og venstre samt en rodet spurt for hovedpersonen. Godt nok kan den unge komet komme blæsende bagfra i nærmest dobbelt hast, men hvis ikke holdet tager ansvaret i finalerne, og hvis ikke de får placeret Wiebes ordentligt i spurten, så risikerer hun at blive slået.

Og det var jo netop på grund af holdet, at den unge hollænder ville væk fra Parkhotel Valkenburg, som hun nægtede at køre for i 2020. Spekenbrink gør klogt i at værne godt om sit sprinterfænomen, for mister hun først lysten, så risikerer cykelsporten at miste et kæmpe talent og efterhånden superstjerne. Wiebes har nemlig førhen været åben for muligheden for at satse på sin hobby kickboxing, i stedet for cykling.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Skulle det utænkelige ske, så har holdet heldigvis endnu et lysende talent. Liane Lippert slog sit navn fast med syvtommersøm, da hun i det spæde forår vandt Cadel Evans Great Ocean Road Race. Som blot 22-årig lykkedes det hende at få sin første WorldTour sejr, og ikke overraskende endte hun med at få WorldTour ungdomstrøjen med hjem efter at have ført det klassement hele sæsonen.

Sejren fremviste Lipperts speciale i at slå hul på de korte bakker, men hvorfor skulle talentet ikke række til mere? Femtepladsen til VM på den hårde rundstrækning i Imola vidner om, at et langt og hårdt løb ikke vil afskrække den unge tysker fra Bodensøen. 

Det er stadig for tidligt at sige, om Lippert kan gøre sig i de længere etapeløb, men med en andenplads i Tour Down Under og ved stabilt at holde sig i udkanten af top ti i Giro Rosa, så lover det rigtig fint for et af de mange talenter på Team DSM.

Foto: © Team Sunweb | Patrick Brunt

Så er der den lille amerikaner, den lynhurtige Coryn Rivera. I mange år har hun været en del af feltet, og de store sejre har hun taget, først og fremmest med Flandern Rundt i 2017. I 2020 var hun bare ikke for alvor i nærheden af en sejr. 

Sådan en som Rivera burde egentlig vinde meget mere, for med sin lave vægt kan hun være svær at ryste af i de hårde løb, mens spurten gør hende dødbringende i finalerne. Alligevel har konkurrenterne lykkedes med at overrumple hende i de senere år, og samtidig har holdet de to førnævnte ryttere, som tilsammen kan køre efter de samme løb som Rivera.

Og når vi er ved snakken om for få sejre, så fortjener Floortje Mackaij at blive nævnt. Feltets øjensynligt største modstander af briller kan altid spottes i fronten af et løb, og kørelysten er enorm, mens taktikken er aggressiv, uanset vejr og terræn.

Det er svært ikke at holde af kørestilen, men det bringer alt for sjældent noget med sig. Man kunne mistænke Mackaij for ikke at holde hovedet koldt. Hun kommer sandsynligvis til at iscenesætte sine holdkammerater i den kommende sæson, men forhåbentlig ender den aggressive hollænder selv med at profitere af sit slid. 

Der er efterhånden også langt mellem snapsene for Leah Kirchmann. Hun har ligeledes en god evne til at holde sig til, og tredjepladsen i Tour of Norway i 2019 samt andenpladsen i samme års La Course tydede på, at sejrene lå lige rundt om hjørnet. Hjørnet ligger bare ret langt væk - nærmere specifikt ovre i Amerika, for på europæiske jord udebliver sejrene altså stadig.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Det bliver ikke på det punkt, at holdets mest erfarne kommer til at give fif. Til gengæld vil Kirchmann finde stor glæde i at støtte sine holdkammerater, også uden for løbene. Foruden at være rytterrepræsentant i The Cyclist Alliance er canadieren nemlig både i organisationen Fast and Female, hvis formål er at fastholde unge talenter i diverse sportsgrene, samt Global Relay Bridge the Gap, hvis fokus ligger på at formindske springet fra junior til senior i cykling.

Foto: Sirotti

Det spring får juniorverdensmesteren Megan Jastrab næppe problem med at overkomme. Nuvel, der blev ikke kørt juniorløb i 2020, men i 2019 var den amerikanske sprinter her, der og alle vegne i sin aldersklasse. Hun er blot 18 år, men med tanke på at Wiebes blev verdensetter som 20-årig er det nok en dum ide ikke at holde godt øje med det nyeste skud på stammen.

Det er øjensynligt en ung trup, men i 2021 bliver Team DSM en giftig modstander særligt i de flade afslutninger. Den svære lektie for holdet bliver at kunne leve med en favoritrolle. De elsker at spille underdog-rollen, men det kan man altså ikke med en sprinter af verdensklasse, som Wiebes er. Toget skal sættes sammen og kæmpe som en enhed.

Der kommer naturligvis også til at være løb, hvor de kan fortsætte deres elskede taktik med at komme i overtal for så at komme med et overflod af angreb. Selvfølgelig skal man ikke udslette sin identitet, men det bliver essentielt for Spekenbrink at sætte scenen for sine stjerner. Kan han det, så bliver kickboxing slet ikke noget tema.

Team BikeExchange har lavet en mindre rokering i toppen - det kan du læse mere om her.