Et kaotisk 2020 er gået på hæld, og rytterne kan se frem til sæson 2021, der forhåbentlig forløber mere som planlagt. Hos kvinderne er det blot anden sæson med WorldTour-hold, som UCI lancerede i 2020. 

Målet er at have 15 hold i 2022, men for den kommende sæson er det tal blot på ni. Planen er en del af en større strategi, som i sidste ende skal eksponere kvindecykling for flere fans. 

Feltet.dk vil som noget nyt lancere en artikelserie, der vil belyse profilerne på samtlige WorldTour-hold. 

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Ideen er at give læseren en mulighed for at danne sig et overblik over det kvindelige felt, så de er ordentlig klædt på, når den kommende sæson går i gang, og slaget skal slås i de store etapeløb og klassikere. 

Den kommende periode vil vi derfor løbende udgive en optakt for hvert hold jævnfør deres placering på UCI’s rangliste. Slutteligt vil der komme en artikel om profiler, som ikke er på WorldTouren, men stadig er interessante at kigge nærmere på.

Rigtig god fornøjelse - og kom så med den nye sæson!

Profiler uden for WorldTouren:

Strukturen i kvindecykling er under udvikling, og da WorldTouren først blev startet op i 2020 er der flere hold og profiler, som i realiteten ville høre hjemme i denne kategori, men som endnu ikke har sluttet trop. Det kan skyldes kravet om større budget og minimumslønninger, eller det kan skyldes UCI’s krav om, at man skal have været kontinentalhold i et år, førend man kan søge om WorldTour licens.

Foto: A.S.O. / Thomas Maheux

Derfor kan det nyopstartede Jumbo-Visma ikke blive en del af eliten denne sæson. Det virker ellers grotesk, at en af kvindecyklings største i historien, Marianne Vos, ikke er en del af kvindecyklings fineste selskab. For det er ikke tilfældigt, når medierne kalder hende for kannibalen.

Der er nemlig noget Eddy Merckx over hende. 231 sejre er hun noteret for på landevejscykling, heriblandt olympisk guld, tre verdensmesterskaber, tre samlede sejre og 28 etapesejre i Giro Rosa og et hav af klassikersejre. Læg dertil hendes fem verdensmesterskaber i cross samt olympisk guld og verdensmesterskaber inden for baneregi. I en årrække var hun slet og ret urørlig.

Indtil kroppen pludselig sagde fra. I 2015 måtte Vos tage et halvt års pause, hvor racer-, cross- og banecykel måtte blive stående i garagen i bytte for cyklen med højt styr og kurv foran. Urørlig fik pludselig en helt anden betydning, for hollænderen fra Den Bosch var slet ikke i stand til at presse kroppen. 

Her kunne kannibalen sagtens have stoppet en glorværdig ære, men cykelryttere har bare en vilje som få. I 2016 startede hun således med at tage mindre sejre og hjalp holdkammeraterne i større løb, men efterfølgende har hun selv fundet fodfæste igen på den store scene. Massespurterne er hun efter egne ord blevet for gammel til, men decimerede spurter og spurter opad er stadig lige noget for Vos.

Læs også

Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog

Naturligvis bliver Vos den store kaptajn på det nye Jumbo-Visma, og ligesom de foregående år bliver hun en rytter, man skal holde øje med hver gang hun deltager i et løb. Øjensynligt er hun stadig sulten, og man kan ikke lade være med at spekulere på, om det nye Paris-Roubaix kunne være et af de store sæsonmål. Nok er der større motorer derudover, for hvem ruten ligger lige til, men kannibalen har stadig en drivkraft til at vinde - uanset underlag.

Foto: Mathias Mundbjerg / Feltet.dk

Holdet har flere gode ryttere omkring hende, heriblandt Jip van den Bosch, Anouska Koster samt vores egen Pernille Mathiesen. Det var under Europamesterskaberne i 2017 i Herning, at danskeren brød igennem, da hun både tog U23 titlen i enkeltstart og linjeløb. Her blev det tydeliggjort for omverdenen, hvilket motor Mathiesen efterhånden besad, da hun på egen hånd holdt det jagtende felt bag sig.

Det er først og fremmest på tempocyklen, at motoren kommer til gavn, hvorfor Team Sunweb altid havde hende med til holdtidskørslerne. Derudover fik hun lov at gå efter egen chance i de etapeløb, der indeholdt en enkeltstart, og i 2019 har blandt andet Madrid Challenge og Thüringen Rundfahrt givet pote, hvor der ikke var mange sekunder op til den vindende rytter. 

2020 blev ikke et fortsættelse af det mønster, men det gør 2021 forhåbentlig. Jumbo-Visma kommer til at bruge den 23-årige til de samme formål, hvor udviklingen skal have lov at fortsætte. Det bringer os tilbage til føromtalte Paris-Roubaix, for hvis Mathiesen formår at køre sig på holdet til nyklassikeren, så har hun i dette løb potentielt en fabelagtig mulighed for at vise motoren frem til gavn for kaptajn Vos og muligvis hende selv.

Et hold, som forhåbentlig snart bliver en fast bestanddel af Paris-Roubaix og resten af WorldTour kalenderen, er Ceratizit-WNT. Truppen er nemlig spækket med lovende navne, såsom Erica Magnaldi, Elisabeth Banks og Maria Confalonieri. Først og fremmest er dog stjernen Kirsten Wild med de 108 sejre, hvis sprint har sendt mange ryttere skuffet hjem fra løb og de helt store banestævner.

Efter det største banestævne blev udskudt, navnlig de olympiske lege, blev Wilds planer om karrierestop også udskudt til efter Tokyo. Desværre gav forlængelsen ikke nogen mindeværdige spurter, for hollænderen blev selv ramt af coronavirus og var faktisk rimelig medtaget. Forhåbentlig ser vi den knivskarpe sprinter udfolde sig en sidste gang næste år i klassikerne, hvor hun satte konkurrenterne på plads i 2019. 

De olympiske lege vil også tage størstedelen af Julie Leths fokus, hvor hun sammen med Amalie Dideriksen går efter medaljerne i parløb. Derfor bliver det i hjælperytterens tegn, at hun trækker i Ceratizit-WNT trikoten. Selv har hun udtalt, at hendes niveau bliver højere efter et banestævne, og derfor kan man håbe på personlig succes til danskeren umiddelbart efter Tokyo.

Foto: Unipublic / Photogomez Sport

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Indtil da bliver det for ryttere som Lisa Brennauer, der skal tages vind for. Den garvede tysker overtog fint rollen fra Wild i 2020, hvor hun i efteråret var med i alle spurterne. Hun har været med i en del år, og generelt har Brennauer holdt et rigtig godt niveau og været farlig i finalerne. 

Brennauer er en af de sprintere, der kan overføre sin kraft til tempocyklen - eller også er det omvendt. Det største resultat er nemlig fra 2014, hvor hun blev verdensmester på enkeltstarten i Ponferrada. Kombineret med hendes evne til at holde sig fremme dag efter dag har tyskeren mulighed for at vinde etapeløb, hvilket hun beviser med sejrene i Madrid Challenge, Women’s Tour, med videre.

Den oplagte tronfølge på sprinter-tronen mangler på Lotto-Soudal, hvor Lotte Kopecky ikke længere er iblandt. Det er for meget ønsketænkning at tro, at Christina Siggaard kan udfylde den plads, men hun besidder stadig en fornuftig spurt, der i 2018 sikrede danske fans dobbelt jubel ved Omloop het Nieuwsblad. Der har været stille om danskeren, som kun havde to løbsdage i 2020, men forhåbentlig ændrer det sig i den kommende sæson.

Cubanske Arlennis Sierra må ikke køre for vestlige hold grundet sit hjemland, og derfor så det dystert ud, da Astana ikke længere ønskede at støtte sit kvindehold. Heldigvis for sprinteren fortsætter holdet som A.R. Monex, og stadigvæk i Kazakhstan. 

Sjovt nok kom Sierras store sejr i Cadel Evans løbet i 2019 ikke via spurtevnerne, men i stedet da hun rykkede på en mindre stigning kort før mål. Bakker er altså ikke nødvendigvis nogen ulempe for cubaneren, som har det med at holde sig skarp i enderne af kalenderen. Den eksotiske rytter er en joker, som man igen i år bør holde øje med.

Foto: Photo UEC - bettiniphoto

På italienske Valcar - Travel & Services er 22-årige Elisa Balsamo ved at udpege sig som sprinterdronningen. Italieneren har vundet foran folk som Lorena Wiebes, Chloe Hosking og Marta Bastianelli, og den europæiske titel for U23 tog hun foran blandt andre Emma Norsgaard. Sammen med kollegaen Chiara Consonni har hun sørget for, at holdet er i sikre hænder i 2021, som meget vel kunne stå i Balsamos tegn.

Netop de to har opbygget en flot symbiose lige siden juniortiden, hvor Consonni til verdensmesterskaberne i Doha afleverede holdkammeraten til en overbevisende sejr. Den plan har de udført flere gange med succes - også i omvendt fortegn, da Consonni vandt sidste etape af Boels Ladies Tour i 2019. Det italienske makkerpar er i rivende udvikling, både på banen og landevejen.

En anden joker er amerikanske Lauren Stephens, som kører for hjemlandets TIBCO - SVB. Hun har det med at flyve under radaren i løbene, men alligevel ende i top ti. Stephens havde førhen primært succes på enkeltstarter, men sejren i 2020 udgaven af Tour Féminin de l’Ardeche skyldtes årvågenhed, hvilket bragte hende i top fem i fem ud af otte etaper. Mon ikke der kommer flere af den slags snigere i den kommende sæson.

Læs også

Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

Clara Koppenburg fortsætter karrieren hos Rally Cycling, og her kommer hun til at blive beskyttet rytter. Forcen ligger på stigningerne, og særligt i Spanien lader hun til at trives. Koppenburg var blandt de uheldige, der fik en i forvejen rodet sæson saboteret af cykeltyveri og akut nedlukning af holdet på Équipe Paule Ka. Heldigvis får den spinkle tysker flere muligheder for at vise sig frem i en forhåbentlig knap så kaotisk 2021.

Endelig skal det blive interessant at se, hvilken retning Ciclismo Mundial holdet kommer til at bevæge sig i. Holdet består udelukkende af crossryttere, heriblandt superstjernerne Carmen Alvarado og Annemarie Worst. Det er ikke sikkert, evnerne er lige så store på landevejen, men når man som Alvarado bærer regnbuetrøjen i cykelcross og ligeledes i mountainbike for U23, så har man talent for at køre på cykel. 

Og så kunne man nævne hollandske NXTG Racing, som er spækfyldt med ryttere, der har talent for at køre på cykel. Flere af rytterne har medaljer fra juniortiden i såvel europamesterskaber som som verdensmesterskaberne, og Shari Bossuyt formåede at få bronze til de belgiske mesterskaber hos eliten, hvor hun ene mand kørte op til frontduoen.

Det er bare for tidligt at forlange præstationer fra holdet, hvis gennemsnitsalder ligger omkring 20 år, hvis de møder megastjernen Vos og hendes entourage. Dertil må vi forvente, at kannibalen endnu en gang vil lade sig opsluge af grådigheden. For selvom Vos’ hold ikke er en del af den eksklusive WorldTour, så vil Vos selv for altid være en del af eliten.

Denne artikel var den sidste i serien Feltet Femme. Hvis du ikke har fået læst om alle WorldTeams har du mulighed for at gøre det via denne oversigt.