Et kaotisk 2020 er gået på hæld, og rytterne kan se frem til sæson 2021, der forhåbentlig forløber mere som planlagt. Hos kvinderne er det blot anden sæson med WorldTour-hold, som UCI lancerede i 2020. 

Målet er at have 15 hold i 2022, men for den kommende sæson er det tal blot på ni. Planen er en del af en større strategi, som i sidste ende skal eksponere kvindecykling for flere fans. 

Feltet.dk vil som noget nyt lancere en artikelserie, der vil belyse profilerne på samtlige WorldTour-hold. 

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Ideen er at give læseren en mulighed for at danne sig et overblik over det kvindelige felt, så de er ordentlig klædt på, når den kommende sæson går i gang, og slaget skal slås i de store etapeløb og klassikere. 

Den kommende periode vil vi derfor løbende udgive en optakt for hvert hold jævnfør deres placering på UCI’s rangliste. Slutteligt vil der komme en artikel om profiler, som ikke er på WorldTouren, men stadig er interessante at kigge nærmere på.

Rigtig god fornøjelse - og kom så med den nye sæson!

Movistar Team:

Egentlig er Movistar ikke vant til at være i rampelyset. Sejre er en mangelvare, og generelt har holdet ikke gjort meget figur ud af sig. Faktisk endte de helt nede på 16. pladsen på UCI’s rangliste for hold i den forgangne sæson. Holdet bruger ellers opsætningen og strukturen fra mændenes hold, og derfor har det været muligt at komme ind hos eliten og stile efter det store udbytte.

Foto: Sirotti

Alligevel må det betegnes som et kup, da de fik fat i sæsonens helt store transfer. Det drejer sig naturligvis om den regerende europæiske mester og tidligere verdensmester. Annemiek van Vleuten skal nu tørne ud for det spanske hold efter at have tilhørt ‘down under’ i fem sæsoner, hvor hun til tider har været fuldstændig dominerende. Bedste eksempel er hendes togt i Yorkshire i 2019, hvor hun med over 100 kilometer igen slukkede feltets drømme om regnbuestriber.

I virkeligheden er det ikke første gang, van Vleuten stifter bekendtskab med Movistar - tilbage i 2014 blev hun nemlig inviteret på træningslejr med herreholdet, hvor hun blandt andet kunne dyste mod Alejandro Valverde i bordtennis. Dengang var det dog endnu ikke kommet ind i billedet endnu, at Movistars manager Eusebio Unzué også skulle eje et kvindehold.

Der hersker ingen tvivl om, at langt størstedelen af holdets energi kommer til at kredse sig om superstjernen. Med van Vleutens 73 sejre igennem karrieren vil det være en kæmpe katastrofe, hvis holdet skal nøjes med henholdsvis to og tre sejre, som Movistar Team har hentet de sidste to sæsoner.

Men hvad er der egentlig tilbage at vinde for en sejrsmaskine som van Vleuten, som har regnbuetrøjen i skabet ved siden af pokalerne fra adskillige klassikere? Med tanke på 2016 må det naturligvis være De Olympiske Lege. I Rio var hun på vej til at gøre arbejdet færdig, men ligesom Vincenzo Nibali og Sergio Henao dagen før styrtede hun på nedkørslen på sidste omgang.

Den store motivation må altså ligge på den bjergrige rute i Tokyo. Med sine 38 år er det også sidste udkald for van Vleuten at få en OL medalje med på CV’et. Derudover venter den første udgave af Paris-Roubaix, og med tanke på den tynde hollænders enorme motor, ryger hun automatisk ind på listen over store favoritter til den nye klassiker.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Foto: Cervelo-Bigla

Særligt for danskerne er der en interessant transfer mere, idet Emma Norsgaard skal køre i samme trikot som sin bror. Norsgaard er blevet hentet til holdet med det primære formål at vinde spurter for holdet, som hun har gjort det for sine tidligere hold.

Sæson 2019 blev for Norsgaards vedkommende ødelagt af en knæskade, mens stjålne cykler og en akut lukning af holdet i sidste efterår saboterede store dele af den afkortede sæson. 

Derfor bliver det mildest talt spændende at se, hvad evnerne rækker til for silkeborgenseren. Årets tredjeplads i Omloop van Het Hageland gav i hvert fald gode forhåbninger, mens særligt DM gav et tegn om, at Norsgaards styrke har fået et ordentligt nøk opad, mens den taktiske forståelse sidder lige i skabet.

Foruden spurterne har danskeren også talent på tempocyklen. Faktisk er Norsgaard uofficielt verdens bedste for U23 på disciplinen, efter hun i Imola endte på 7. pladsen. Med det nye udstyr på Movistar er der nu mulighed for at jagte flere resultater på enkeltstarterne, som både kæreste og brormand har for vane at gøre. Talentet lader til at kunne række ganske, ganske langt endda.

Spørgsmålet er, om hun i spurterne får assistance af Barbara Guarischi, eller om italieneren vil søge sejrene selv. Guarischi er hurtig, men sjældent hurtig nok. En top-ti placering er ganske sikker, men der skal sejre på kontoen, og en sådan en har Guarischi kun leveret én gang de sidste fem år. Det virker altså mere plausibelt, at hun skal agere i sprintertoget for førnævnte Norsgaard.

Ligesom Norsgaard skifter Leah Thomas til holdet fra det lukkede Equipé Paule Ka. Thomas har flere gange vist sig stærk på enkeltstarterne, men det er særligt tredjepladsen i Strade Bianche foran folk som Anna van der Breggen, Elisa Longo Borghini og Marianne Vos, der aftvinger respekt. 

Thomas bliver en stabil støtte for van Vleuten, men så alsidig og stabil som hun er, vil hun sikkert finde sine egne chancer i løbet af sæsonen. Hun kan sagtens gøre sig i etapeløb, så længe de ikke er alt for hårde, og særligt hvis de indeholder en enkeltstart.

Foto: Photo Gomez Sport

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

For de resterende gælder det hovedsageligt, at de skal hjælpe kaptajnen til sejr, selvom Sheyla Gutiérrez glimtvis har vist sig frem de sidste par år. Særligt på hjemmebane synes spanieren at trives, men den store sejr kom i Italien under Giro Rosa i 2017, hvor Soraya Paladin blev slået. En sådan præstation er værd at huske, for Paladin har sidenhen været ganske toneangivende i adskillige løb.

Aude Biannic har også vist sig frem, eksempelvis med sin franske mesterskabstitel i 2018. Året efter stillede hun dog sin manglende taktiske evner til skue i samme løb, da hun gestikulerede to tommelfingre ned efter selv at have trukket to FDJ ryttere frem til mål, som naturligvis åd hende i spurten. 

Taktikken må hun altså overlade til kaptajnen at styre, for styrken ligger ikke i hovedet, men i benene. Det er ikke fordi Biannic vælter sig i resultater, men når man kører ind på andenpladsen på Geraardsbergen, som tilfældet var i 2018 i Belgium Tour, så har man altså evner, som holdet vil få gavn af.

Med henblik på Annemiek van Vleutens tidligere holdkammerater er det dog tvivlsomt, at de   nye kolleger på Movistar kan være tilnærmelsesvis lige så aggressive. Det bliver interessant at se, hvorvidt van Vleuten stadig kan få sin støtte, og i hvor høj grad hun får brug for den. 

Bliver 2021 som de foregående år, så vil hun nemlig være i stand til at gøre arbejdet færdig. Kombineret med en fortsat udvikling hos Norsgaard går Movistar Team en lys fremtid i møde, hvor de lige så godt kan vænne sig til at stå i rampelyset. En ting er i hvert fald ganske sikkert: Movistar Team kommer ikke til at ende så langt nede på ranglisten igen.

Movistar Team var det sidste hold i gennemgangen, men der vil også komme en artikel om profilerne uden for WorldTouren. Indtil da kan du læse om de andre hold via oversigten.