Du finder her en oversigt over de tidligere afsnit.

Holdranglisten i 2022: Nr. 21

Sejre i 2022: 3

Bedste ryttere på ranglisten i 2022, som fortsat er på holdet: Nina Buijsman (87.), Lily Williams (120.) & Eri Yonamine (155.)

Tilgange:

Alice Barnes

Marjolein Van´t Geloof

Jesse Vandenbulcke

Daria Pikulik

Afgange:

Evy Kuijpers

Olivia Ray

Hvem får lederrollen?

I bunden af hierarkiet finder man Human Powered Health. Det tidligere Rally Cycling Team blev en del af WorldTouren sidste år, men sæsonen bød ikke på nogen internationale sejre, og lavpunktet må være, da den newzealandske mester, Olivia Ray, indrømmede brug af doping.

Det bliver sandsynligvis Alice Barnes, der skal levere højdepunkterne i år. Den ene Barnes-søster kommer til holdet efter en række fine sæsoner, hvor hun har blandet sig i spurterne og fået podiepladser i flere WorldTour-løb. I 2017 sejrede hun foran Marianne Vos i et udbrud i Baloise Ladies Tour. I 2018 tog hun en etape i Thüringen, mens hun i 2019 blev britisk mester i begge discipliner, og i 2021 vandt hun en spurt i en mindre gruppe i Setmana Valenciana. Senere blev hun kun slået af Marianne Vos i en spurt i Simac Ladies Tour, hvor Amalie Dideriksen og Amy Pieters blev henvist til de sekundære placeringer.

Sidste år formåede den 27-årige at køre solo op til den store motor Grace Brown i Le Samyn for derefter at sætte hende i svingene. Ottendepladsen i det løb blev fulgt op af pointtrøjen og en samlet femteplads i Bloeizone Fryslân Tour, hvor hun efter en hæderlig enkeltstart spurtede med om sejren de to følgende dage. Også i Ronde van Drenthe og Brugge-De Panne kom hun i top 10 efter at køre med om sejrene, og hun var i offensiven i Gent-Wevelgem og Paris-Roubaix.

Alice Barnes kommer til fra Canyon//SRAM. Foto: Thomas Maheux.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

I Women’s Tour blandede hun sig i spurten på 1. etape, men skulle herefter trække i arbejdstøjet. Til Commonwealth Games blev hun nummer 10 efter at åbne spurten lidt for tidligt, men hun var altså i spil til sejren på hjemmebane. Kort efter var hun på et soloprojekt i Tour of Scandinavia på 3. etape, hvor hun blev hentet sent. Dagen efter var hun på pletten, da hun kørte væk i finalen og fik selskab af en håndfuld ryttere. Gruppen holdt akkurat hjem, men Barnes måtte nøjes med fjerdepladsen.

Barnes kan også notere sig en top 10 på enkeltstarten i Simac Ladies Tour, og briten har gennem karrieren evnet disciplinen. Det er næppe her, hun vinder, men som vist i Bloeizone Fryslân Tour er det ikke en hindring for et godt samlet resultat. Og som hun viste i Skandinavien, behøver briten ikke kun sætte lid til sine spurtevner.

Hun leverer medaljer til Tyskland

Når der køres en enkeltstart, bør man altid holde øje med Mieke Kröger. Tilbage i 2014 blev hun firer til VM i disciplinen, og siden da har tyskeren været en profil værd at holde øje med, når uret sættes i gang. Hun har været med til at give Tyskland en guldmedalje i holdstaffetten til VM i 2021 og EM året før, og den 29-årige har selv kørt topplaceringer hjem i alt fra prologer til distancer på den anden side af 30 kilometer.

På banen er hun garanti for en hovedrolle, når hun stiller op i individuel- eller holdforfølgelse. Sidste år fik hun EM-guld i begge discipliner og baskede konkurrenterne i Nations Cuppen i Glasgow, og i 2021 vandt hun både EM-, VM- og OL-guld i holdforfølgelsen.

Sidste år blev Kröger sat på plads af Ellen van Dijk i Baloise Ladies Tour, hvor syvendepladsen på prologen virkede lavt sat, og hollænderen kørte Kröger ind, da hun angreb på sidste etape. Inden da var tyskeren blevet nummer to på løbets anden enkeltstart, men det var ikke mange sekunder foran konkurrenterne.

Mieke Kröger (yderst til højre) efter Tysklands stafet-guld ved VM i Brügge. Foto: Sirotti.

I Lotto Belgium var hun til gengæld ikke mange sekunder fra sejren på prologen, men måtte senere udgå. Tempospecialisten havde derudover lovende angreb i Brugge-De Panne og på sidste etape af Women’s Tour, men det er nogle år siden, det for alvor lykkedes at køre et resultat hjem i linjeløbene.

25-årige Nina Buijsman virkede lovende i 2021, da hun i efteråret spurtede topplaceringer hjem i de kuperede løb GP Morbihan, Classique Morbihan og Tre Valli Varesine. Sidste år var hendes gruppe ved at holde hjem i Ronde van Drenthe, men blev hentet på opløbet. Til gengæld kørte hollænderen et stort resultat hjem, da morgenudbruddet holdt på 2. etape af Burgos Rundt. Hun var centimeter fra karrierens sejr, men måtte tage til takke med andenpladsen. 

Buijsman var også i udbrud dagen efter, ligesom hun var det i Baskerlandet og Vuelta Challenge. I Lotto Belgium Tour blev hun nier på Muur de Geraardsbergen-etapen, og hollænderen sad længe med de bedste på bjergetaperne i Tour des Pyrénées, indtil hun ikke længere kunne fire sig ned i gruppen.

De kan overraske

I det løb gjorde holdkammeraten Eri Yonamine det dog endnu bedre. Efter holdets andenplads på holdtidskørslen sad japaneren med i det afgørende udbrud på 1b etapen og blev nummer fire på bjergetapen. Den samlede andenplads var en realitet, da hun sad med forfølgergruppen hjem. Dermed kan hun endelig lægge sin operation bag sig, efter at hun fik konstateret ‘iliac artery endofibrosis’, der medfører krafttab.

Antri Christoforou kom til holdet midtvejs på sæsonen. Inden da havde rytteren fra Cypern vist sig svær at hente i GP Chambery inden sin defekt, og i Andalucien Rundt var hun i top 10 alle dage, hvor hun særligt på 3. etape var i spil til sejren, inden hun blev overrumplet i spurten. Den 30-årige tog karrierens sejr i Classique Morbihan efter at sidde med i et udbrud 80 kilometer fra mål, som viste sig at være afgørende. Mod mål rykkede hun væk sammen med to konkurrenter, og i spurten lykkedes det hende at holde dem bag sig.

Amerikanerne har endnu til gode for alvor at bryde ind i verdenstoppen.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Blandt andre talenter er særligt Daria Pikulik en bobler. Polakken har vist sin hurtighed på banen, og sidste år vandt hun Districtenpijl Ekeren-Deurne fra et udbrud, hvor hun åbnede spurten og slog konkurrenterne klart. Kort efter markerede hun sig i spurterne i Baloise Ladies Tour, hvor hun blev femmer, firer, treer og toer. Ingen kunne røre Lorena Wiebes, men Pikulik formåede at henvise flere profiler fra WorldTouren til de sekundære placeringer. Det er en imponerende bedrift, særligt set i lyset af at sidste år var banerytterens første hele sæson på landevejen.

Endelig er der Marjolein van‘t Geloof. Den 26-årige kørte i top 10 i spurterne i Le Samyn, Nokere Koerse og Omloop der Kempen. På 2. etape i Women’s Tour sluttede hun på fjerdepladsen og kunne altså næsten tangere sin tredjeplads fra en tilsvarende etape året før. Helt godt blev det i efteråret, da hun blev lanceret perfekt i GP Beerens og tog sin første professionelle sejr. Sæsonen blev lukket ned med en andenplads i Binche-Chimay-Binche, og det lader altså særligt til, at hollænderen nyder at spurte i de brostensbelagte løb.

I år får hun rig mulighed for at prøve sig af i brostensløbene med sit nye hold, som endnu skal finde fodfæste på WorldTouren. Holdet har i år en ekstra håndfuld ryttere sammenlignet med sidste år, og med Barnes får de også en portion erfaring. Spørgsmålet er, hvor godt de kan omsætte det til sejre, for det har de i den grad behov for. Måske kan de overraske 'Down Under'?