Holdranglisten i 2022 (første sæson): Nr. 24

Sejre i 2022: 3

Bedste ryttere på ranglisten i 2022, som fortsat er på holdet: Susanne Andersen (79.), Anniina Ahtosalo (166.) & Julie Leth (213.)

Tilgange:

Maria Giulia Confalonieri

Amalie Dideriksen

Anouska Koster

Afgange:

Ingen

Dideriksen bør få mere plads hos Uno-X

Det blev i særhed en ilddåb for Team Uno-X, der allerede i sit første års eksistens blev en del af WorldTouren. Selvom de kørte fine placeringer hjem, blev de også det næstdårligst placerede hold på ranglisten og sejrede kun til nationale mesterskaber.

Til i år har holdet fået Amalie Dideriksen med i truppen. Da hun som 20-årig højst overraskende vandt VM i Qatar i 2016, var forventningerne skruet tårnhøjt op. Året efter vandt danskeren Ronde van Drenthe fra et udbrud, var en del af tre sejre i holdtidskørsler og leverede flere top 10-spurter hele sæsonen, inden hun fik bronze i Bergen. I 2018 spurtede Dideriksen en etapesejr hjem i Women’s Tour foran Marianne Vos og to etapesejre i Simac Ladies Tour foran en ung Lorena Wiebes. Hun spurtede om sejren i Ronde van Drenthe i 2019 samt på 1. etape af Norge Rundt og er blevet dansk mester flere gange.

Fokus lå meget på OL i 2021, hvor hun opnåede endnu et højdepunkt i karrieren med sølv i parløb, hvilket hun gentog til EM. På landevejen har hun primært haft en lead-out-rolle de seneste to år, men hun viste sin hurtighed med en topplacering på en etape i Burgos Rundt og Simac Ladies Tour. Sidste år sluttede hun sæsonen af med at køre en bronzemedalje hjem i VM i parløb og kunne lægge en halvproblematisk sæson bag sig, hvor hun havde kæmpet med en knæskade.

Amalie Dideriksen og Julie Leth har hevet flere medaljer hjem på banen. Foto: Sirotti.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Den holdt hende ude af flere klassikere, og Scheldeprijs var vel første gang, man så hende fremme i feltet igen. Efter at køre topplaceringer hjem i både omnium og parløb til Nations Cup-banestævnet i Glasgow, trak hun i arbejdstøjet i de næste etapeløb, og alligevel formåede hun at køre i top 10 på en etape i Burgos. Udover bronzen til DM var hun en del af holdet, der vandt holdtidskørslerne i Vårgårda og Vuelta Challenge. 

Det var dog særligt Tour of Scandinavia, der var opløftende, for her var det endelig den tidligere verdensmester, der blev kørt for. Inden hun forlod løbet til fordel for EM på bane og landevej, havde hun kørt to hæderlige spurter, hvor hun var i spil til sejren. Danskeren tog yderligere en top 10 på tredjedagen af Simac Ladies Tour.

Det lover ganske godt for den kommende sæson, hvor der burde blive meget mere mulighed for at køre egen chance. De to tidligere hold SD Worx og Trek-Segafredo er så stjernebesat, at man sjældent får kaptajnrollen alene, men det er der lagt mere op til på Uno-X.

Der er flere hurtige afsluttere i støbeskeen 

Dermed ikke sagt, at holdet ikke har profiler. Nytilkomne Maria Giulia Confalonieri har i mange år har været en stabil sprinter med topplaceringer i flere af de store endagsløb med flade profiler samt på etaper i Simac Ladies Tour og Giro Donne. Alligevel var det først i slutningen af sidste år, at italieneren kunne tage sin første sejr, da hun vandt etapeløbet Tour de la Semois samlet. Hun spurtede sig til at blive toer på 1. etape og treer på 2., og de medfølgende bonussekunder banede vejen i klassementet.

Den 29-årige sad med i forfølgergruppen i Omloop og kørte ottendepladsen hjem. Hun sad med i splittet i Drentse Acht van der Westerveld og var i offensiven i Flandern Rundt. Inden da spurtede hun sig på podiet i GP Oetingen trods bakkerne, og det samme gjorde hun i Gent-Wevelgem foran Lotte Kopecky samt i det svagere besatte GP della Liberazione. Confalonieri blev toer i den forvirrende finale på andendagen i Thüringen, hvor hun senere var i offensiven. 

Hun leverede flere gode spurter i Women’s Tour og Tour de France samt Madrid-etapen i Vuelta Challenge, mens hun ramte det afgørende udbrud i Kreiz Breizh og spurtede med om sejren i GP d’Isbergues. Det blev den 20. gang, hun spurtede sig til en top 10-placering det år - og det er ikke uvant for italieneren, der leverer sådanne statistikker på de gode sæsoner.

Maria Confalonieri er garanti for topplaceringer gennem sæsonen. Foto: Uno-X Pro Cycling Team.

Norske Susanne Andersen var i 2021 snublende tæt på sin første professionelle sejr flere gange. Topplaceringer i GP Eco-Struct, Flanders Diamond Tour, Kreiz Breizh og ikke mindst andenpladserne på 1. etape af Norge Rundt og 3. etape af Simac Ladies Tour. I sidstnævnte reagerede hun prompte i spurten, da holdkammeraten Lorena Wiebes styrtede, mens det i Norge kun var Kristen Faulkner, der akkurat holdt feltet bag sig.

Sidste år fortsatte den 24-årig de lovende takter med en fjerdeplads i spurten i Valencias endagsløb, efter at Barbara Guarischi blev deklasseret, mens hun på sidstedagen i regionens etapeløb spurtede sig på podiet uden et tog. Efterfølgende sprintede hun sig til fjerdepladsen i Le Samyn, sjettepladsen i GP Oetingen og syvendepladsen i Gent-Wevelgem, og derudover sad hun rigtigt i Ronde van Drenthe. Anden halvdel var knap så vellykket og sluttede, efter at Andersen styrtede ud af Simac Ladies Tour. Nordmanden har dog fremtiden foran sig til at levere flere fornemme spurter.

Hvad med de to andre danskere?

Anouska Koster er hentet til holdet, efter at hun viste tænder sidste år, da hun lagde ud med at spurte sig på podiet på 1. etape i Valencia, og hun rakte ud efter sejren i Ronde van Drenthe, da hun angreb flere gange på de sidste kilometer. Hollænderen var aggressiv i Dwars door Vlaanderen og Flèche Wallonne samt i slutningen af Giro Donne. I Tour of Scandinavia hjalp hun Amber Kraak med at vinde bakkespurterne og kørte selv top 10-placeringer på de tre sidste etaper efter at have søgt lykken via udbrud. Særligt sidste etape var lige ved at flaske sig, hvor hun manglede sølle 100 meter. Konkurrenterne bør altså have hollænderens fremstød for øje i finalerne.

Anniina Ahtosalo er blot 19 år, men den finske mester formåede i sin første seniorsæson at køre på podiet i Binche-Chimay-Binche. Naturligvis var Wiebes urørlig på brostensafslutningen, men finnen viste sit punch godt frem på sin sidste løbsdag. På sin første løbsdag formåede hun at blive sekser i Valencia-endagsløbet på trods af at miste hjulet til sit tog. Læg dertil, at Ahtosalo som junior vandt Trofeo Binda i en selektiv spurt. Det er stadig tidligt i karrieren, men Ahtosalos talent skinner tydeligt igennem.

Også Rebecca Koerner er tidligt i karrieren, for efter at skyde frem i den danske A-klasse i 2021 blev hun opsnappet af Uno-X til sidste års sæson. Udover at få en ilddåb i de store løb indebar sæsonen en hjernerystelse, og den 22-årige skulle mest af alt have lov at suge til sig i sit blot tredje år på cyklen. Forhåbentlig bliver den kommende sæson skadesfri, så hun kan suge endnu mere til sig.

Rebecca Koerner rykkede direkte op på WorldTouren fra den danske A-klasse. Foto: Uno-X Pro Cycling Team.

Julie Norman Leth er til gengæld enormt rutineret. Samarbejdet med Dideriksen på banen har ført til mange medaljer, hvoraf OL-sølvet må være karrierens højdepunkt. Sidste år var hun i spil til VM-guld i pointløb, men måtte til sidst acceptere sølvet efter at have fået bronze i parløb. Til EM blev det til bronze i parløb, mens hun blev firer i pointløbet.

På landevejen var den 30-årige flere gange uheldig i forbindelse med styrt, men i Valencia-endagsløbet ramte hun morgenudbruddet og havde stadig styrken til at levere Andersen i finalen. I Paris-Roubaix viste hun sig også frem, inden et styrt satte hende tilbage.

Både Leth og Dideriksen har altså de senere år været store profiler på banen, men i år har særligt Dideriksen igen en mulighed for at blive en fast aktør på landevejen. Med det første år bag sig har holdet gode muligheder for at træde helt ind i spotlyset.