Feltet.dk vil den kommende tid belyse kvindernes WorldTour. Feltet.dk-skribent Benjamin Blirup Cilleborg sætter fokus på holdene og deres profiler i denne artikelserie. Anden artikel bliver om "de nye piger i klassen".
Annonce
Da UCI lancerede Women’s WorldTour i 2020, var målsætningen, at der skulle være 15 kvindelige hold i den øverste liga. Et led i en strategi, som skulle fremme cykelsporten for kvinder og eksponere sporten mere for cykelfans verden over.
Den målsætning er næsten lykkedes, idet der i år er 14 hold holdt op mod de ni fra seneste sæson.
Dermed er der mange flere hold og ryttere at stifte bekendtskab med. Samtidig er et generationsskifte i gang, eftersom 2022 bliver første år uden den dominerende Anna van der Breggen, mens også den tidligere verdensmester Chantal van den Broeck-Blaak hænger cyklen op efter klassikerne. Samtidig stormer profiler som Marlen Reusser og Grace Brown frem - og der er flere på vej.
Ligesom sidste år vil Feltet.dk være behjælpelig med at belyse de danske og vigtigste profiler på hvert hold, så du er klædt bedre på, når sæsonen om lidt går i gang.
Roland Cogeas Edelweiss Squad
To af de seks nye hold på WorldTouren er Roland Cogeas Edelweiss Squad og Human Powered Health. Begge hold tegner på papiret til at være de to svageste led i eliten med knap så profilerede navne, hvilket deres plads på holdranglisten anno 2021 vidner om med henholdsvis en 17. plads og en 22. plads.
Roland Cogeas Edelweiss Squad er et schweizisk hold, som fik sin licens til stor overraskelse for mange. Holdet har eksisteret siden 2018, og har hidtil været kendt under navnet Cogeas - Mettler Pro Team. Indtil i år har holdet været under russisk licens.
Holdets flagbærer er Olga Zabelinskaya, som var russisk statsborger frem til 2018, hvor hun skiftede statsborgerskab til Uzbekistan. Med sine 41 år er det holdets rutinerede profil med sine bedste år bag sig.
Zabelinskaya besidder tre olympiske medaljer fra banen og yderligere tre på landevejen, med en tredjeplads i såvel enkeltstart og linjeløb i London, mens det blev sølv i Rio de Janeiro på enkeltstarten, blot fem sekunder fra Kristin Armstrong.
Det er særligt enkeltstarten, der har været usbekerens store force, og 10 af hendes 24 sejre er kommet i disciplinen. Derfor har konkurrenterne skullet sætte en stjerne ud for hende til eksempelvis verdensmesterskaberne, men i de senere år figurerer en ”Did Not Start”.
Det er tvivlsomt, om der kommer et stort resultat igen fra Zabelinskaya, der udover sin dopingkarantæne i 2014 og 2015 har været aktiv fra før årtusindeskiftet. Nu om dage gør hun sig mest bemærket i tyrkiske løb, hvor hun sommetider stadig kører en topplacering hjem.
Olga Zabelinskaya kørte til OL i 2012 lige op med Marianne Vos og Lizzie Deignan. Foto: David Iliff
Det gælder sig også for resten af holdet, idet Tamara Dronova-Balabolina har kørt sejre hjem for holdet i Tyrkiet, mens også Diana Klimova har gjort sig bemærket. Der er dog et enormt spring fra disse løb til WorldTouren, hvorfor holdet står foran en yderst vanskelig opgave.
Indtil i år havde holdet tilknyttet amerikanske Amber Neben, som blev nummer fem på enkeltstarten i Tokyo og fire på enkeltstarten til verdensmesterskaberne i Belgien. De to verdensmesterskabstitler i enkeltstart i 2008 og 2016 vidner om topniveauet.
Om den 46-årige amerikaner fortsat vil køre løb står uklart for hende selv, men de seneste år har hun kun stillet op til nordamerikanske løb og verdensmesterskaberne, så det tyder ikke på, at hun vil prøver kræfter med WorldTouren igen.
Human Powered Health
Til de nordamerikanske løb har hun og holdkammeraterne krydset klinger med det daværende Rally Cycling, som i forbindelse med deres skridt op til WorldTour-scenen har skiftet navn til Human Powered Health - en platform, som skal få brugere til at interagere med sport, sundhed og wellness som fællesnævner.
Det forhenværende Rally Cycling har hentet VM junior sølvvinderen fra USA til holdet. Foto: Sirotti
Holdet har ikke en lysende ledestjerne, men rummer mærkværdige talenter. Når man får sølv til juniorverdensmesterskaberne, som Kaia Schmid gjorde det i Leuven sidste år, så er der bestemt potentiale gemt i den spinkle amerikaner. Trods sine blot 1,45 meters højde gjorde hun stort væsen af sig, da hun som den eneste kunne følge med det store talent Zoe Backstedt.
Selvom der ikke er mange andre løb at vurdere Schmid på, udover de amerikanske mesterskaber, så er det en markant bedrift at kunne følge briten på så stor en scene som verdensmesterskaberne.
Til de amerikanske juniormesterskaber blev hun slået af holdkammeraten Makayla MacPherson, som blev nummer fem til verdensmesterskaberne. MacPherson vandt også en etape i en spurt og blev samlet nummer to i det hollandske etapeløb Watersley Junior Challenge. Hun udgør sammen med Schmid en interessant amerikansk duo, som holdet kan blive særligt glade for.
Duoen skal dog have tid til at udvikle sig, og i år er det tyske Mieke Kröger, som holdet skal sætte deres lid til. Den tyske tempospecialist var med til at sende Tony Martin på pension med en guldmedalje, da hun var en del af det vindende tyske mixstafet-hold ved VM 2021.
Også på banen i Tokyo var hun med, da det tyske 4000-meterhold knuste al modstand. Det er i tidskørslerne, at den tidligere Virtu-rytter brillerer, og sidste år var hun tæt på samlet sejr i Baloise Ladies Tour, et løb der blev afgjort på sine to enkeltstarter.
Ser man bort fra de efterhånden mange toppræstationer i holdtidskørsler og mixstafet, mangler der dog en af de store sejre. På WorldTouren har den store tysker en 10. plads i Ceratizit Challenge by La Vuelta - igen grundet løbets enkeltstart - men i linjeløbene overlader hun rampelyset til de andre.
Rampelyset søger Nina Buysman, som sluttede efteråret godt af med top 10-placeringer i mindre løb i oktober, og ikke mindst en 11. plads i det vanskelige Giro dell’Emilia Donne. Hollænderen ses ofte fremme i udbrud, hvilket blandt andet kastede en bjergtrøje af sig i Tour of Norway.
Hun har sammen med Marit Raaijmakers taget skridtet fra Parkhotel Valkenburg, et hollandsk hold, som har for vane at spytte talenter ud. Raaijmakers kan bryste sig af at have vundet U23-udgaven af Watersley Challenge, hvor hun baskede konkurrenterne på første etape og holdt sig til på de efterfølgende dage.
Meget skal dog flaske sig for den hollandske duo for at gøre sig bemærket i de hårde WorldTour-løb, men særligt Buysmans flair for at ramme udbrud kan vise sig at give pote - allerede i år. Var hollænderen ikke gået kold i udbruddet på første etape af Simac Ladies Tour sidste år, kunne det meget vel have været hende, der stod med en WorldTour-sejr i stedet for Alison Jackson.
Og det må netop være fællesnævneren for Roland Cogeas Edelweiss Squad og Human Powered Health - tingene skal flaske sig, hvis de skal opnå store resultater på WorldTouren. Vildere ting er dog sket i moderne cykling, og bare sidste år blev det gentagne gange bevist, at initiativ belønner sig i moderne cykling.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce