FDJ Nouvelle-Aquitaine-Futuroscope sigter efter at blive et WorldTour-team hos kvinderne i 2020. Organisationen giver alle deres medarbejdere lønnede kontrakter og sender en ansøgning til UCI.
Annonce
FDJ Nouvelle-Aquataine-Futuroscope sigter efter at gøre deres mandlige kammerater hos Groupama-FDJ kunsten efter, og derfor har mandskabet søgt om en WorldTour-licens fra 2020. Dermed er de umiddelbart det tredje mandskab hos kvinderne, som har meldt en sådan ambition ud.
Tidligere på året har både Ale Cipollini og WNT-Rotor meldt lignende ambitioner ud. Det franske mandskab, som har eksisteret siden 2006, får stor opbakning af det nationale franske lotteri FDJ, hvilket altså sikrer det økonomiske grundlagt til de voksende udgifter.
”Siden 2006 har vi sigtet efter at professionalisere kvindecykling og i 2020 vil alle vores medarbejdere være professionelle med en kontrakt mod kun 50 procent i dag. Det er et vigtigt skridt at gå, som demonstrerer udviklingen i vores struktur,” siger holdets manager Stephen Delcourt ifølge Cyclingnews.com.
Reglerne for WorldTour-teams i 2020 involverer blandt andet en mindsteløn, retten til barsel og andre lignende sikkerhedsforanstaltninger for de kvindelige ryttere. Reglerne er fastsat af UCI under præsident David Lappartient.
HAR DU SAT DIT TOUR DE FRANCE-MANAGERHOLD? VÆLG DINE RYTTERE HER
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce