Vinteren og cross-sæsonen er nok ikke helt gået som håbet for verdensmesteren i cykelcross, Mathieu van Der Poel. Han har kun været til start ved to løb, hvoraf han måtte udgå af det ene. Det skyldtes en rygskade, der stammer helt tilbage fra styrtet ved OL i Tokyo. I stedet har han måttet se konkurrenten, Wout van Aert, smadre konkurrenterne i de forskellige løb.
Annonce
60 km… Det skulle efter sigende være det antal kilometer Van der Poel har kørt, siden han udgik af crossløbet Heusden-Zolder d. 27. december, mere har ryggen ikke kunnet klare.
Nu har Adrie Van der Poel, far til Mathieu Van der Poel, givet sit besyv til, hvordan han ser resten af sønnens cross-sæson.
”Hvis det var op til mig, skal han ikke konkurrere mere i cross i år,” siger han i et interview til Hiet Nieuwsblad. Han mener ikke, at det gavner at presse sig selv unødigt.
Hvis Van der Poel ikke stiller til start ved flere crossløb, vil han ikke have mulighed for at deltage ved de nationale mesterskaber i Rupchen d. 9. januar eller have mulighed for at forsvare sin titel som verdensmester ved verdensmesterskaberne i USA d. 30. januar.
Det seneste crossløb (d. 2. januar i Hulst) blev vundet af Tom Pidcock. Eli Iserbyt sikrede sig, med en andenplads i løbet, den samlede sejr i World cuppen. Wout van Aerts sejrsstime på syv sejre i træk blev brudt, hvilket i høj grad skyldtes uheld og mekaniske problemer. Alligevel formåede den bomstærke og alsidige belgier at blive nr. 4 i løbet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce