Den 25-årige australier viste endnu sin klasse, da han akkurat slog Ackermann i spurten.
Annonce
I Belgien blev der i dag kørt cykelløb, hvor Brussels Cycling Classic blev afviklet. Her ventede der rytterne 189,4 kilometer omkring hovedstaden, hvor der både stod brosten og bakker på programmet, hvilket sammen med et kraftigt regnvejr gjorde det selektivt i finalen.
Fra start af kom et udbrud med syv ryttere afsted, men to af dem faldt fra. Samtidig kom der fem mand op bagfra, så udbruddet kom til at bestå af Christopher Juul, Clement Carisey, Etienne van Empel, Simone Velasco, Oscar Riesebeek, Elmar Reinders, Anthony Turgis, Cyril Gautier og Emils Liepins.
Feltet holdt dem dog i kort snor, og selvom ubdryderne bed fra, blev de hentet med 12 kilometer til mål. Sprinterholdene holdt tempoet højt ind mod mål, og derfor knækkede feltet flere gange på de sidste kilometer.
Alligevel endte det med en spurt med de stærkeste sprintere til sidst, hvor Pascal Ackermann åbnede. Caleb Ewan gik dog forbi, og han vandt en ekstrem tæt spurt, hvor flere ryttere krydsede stregen næsten samtidig. Ackermann tog andenpladsen, mens Jasper Philipsen tog tredjepladsen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce