I dag kunne Caleb Ewan tage sin anden etapesejr i Giro d´Italia, da han vandt efter en teknisk krævende finale, der krævede stor hjælp for australierens hold Lotto Soudal.
Annonce
I 2017 vandt australske Caleb Ewan sin første etape i den italienske Grand Tour. I dag tog den hurtige rytter så endnu en sejr, efter en hård finale, hvor rytterne skulle igennem flere sving, endda med et skarpt 90 graders sving 200 meter før mål. Dette sving kom Ewan igennem som tredje rytter og kunne på de sidste meter gå forbi og vinde.
”Beslutsomhed og stor hjælp fra holdet gjorde, at jeg vandt i dag. Vi har forsøgt i syv dage nu og jeg er glad for, at det endelig lykkedes. Jeg ville køre igennem det sidste sving som den første, men der var stadig lang vej derefter så det var perfekt, at jeg havde Ackermanns (Pascal,red) hjul. Jeg kunne lave det sidste kick forbi ham,” sagde en glad Ewan efter etapen.
Sejren i dag var den fjerde i sæsonen for den 24-årige australier.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce