\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
De tider så dog ud til at blive fuldstændig knust, da Evenepoel på mellemtiden efter syv kilometer var ufattelige 36 sekunder bedre end Bodnar, der her fortsat havde haft den hurtigste tid.
Havde belgieren lagt for hårdt ud? Svaret blev et klart nej, da Quick-Step-rytteren hamrede op ad bakken og derefter krydsede stregen 1.08 bedre end Sevilla.
Derfra var der kun to reelle trusler mod Evenepoels suveræne førertid. Ganna og Brandon McNulty.
Italieneren kørte først, men selv ikke på det flade tonserstykke kunne den store Ineos-rytter matche Evenepoel. 13 sekunder havde Ganna smidt efter syv kilometer, og i mål var dette tal steget til 32.
Gannas præstation var dog rigeligt til etapens andenplads, da McNulty måtte nøjes med en femteplads, hele 1.26 efter Evenepoel.
Amerikaneren blev den sidste til at rokere på topstillingen, da en kombination af temposvage sprintere og et frygteligt uvejr prægede sidste del af etapen.
Som sidste mand kunne Fernando Gaviria trille i mål 152. bedste tid, og dermed var det officielt, at Evenepoel efter en regulær magtdemonstration er ny mand i førertrøjen forud for aftenens 4. etape i Argentina.