Remco Evenepoel kunne have været blevet professionel hos et andet mandskab, som tilbød ham en markant højere løn end den, som han får nu.
Annonce
19-årige Remco Evenepoel blev i denne sæson professionel hos Deceuninck-Quickstep med hvem, han har kontrakt til og med 2023. Det kunne dog sagtens være gået anderledes, hvis man skal tro belgieren selv.
Han fortæller nemlig, at det slet ikke handlede om penge, da han blev professionel, men såfremt det havde gjort det, havde han valgt et andet mandskab.
”Penge er ikke årsagen til, at man skal gøre sig i sport. Jeg kan lide, hvad jeg gør og jeg startede min professionelle karriere uden at gøre nogle specifikke krav på lønområdet,” siger han til Het Nieuwsblad ifølge Ciclismo Internacional.
Ciclismo Internacional skriver endvidere, at der kunne være tale om Team Ineos, som var interesseret i belgieren også. Evenepoel selv afslører ikke, hvilket hold han snakkede med, men faktum er, at han sagde nej til en årsløn på omkring én million euro.
”Jeg ville faktisk køre mit første år gratis. Når man så kører resultater ind, kommer samtaler om lønspørgsmålet helt spontant. Penge var ikke min prioritet, ellers kunne jeg have sagt ja til et tilbud om 1 million euro,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce