Supertalentet får for alvor testet sine evner i sæsonens første måneder, hvor han blandt andet skal køre Catalonien Rundt.
Annonce
Remco Evenepoel har for alvor markeret sig som det største talent i cykelsporten, og den status cementerede han til VM, hvor han blev dobbelt juniorverdensmester. Belgieren er endda så god, at han træder direkte op på WorldTouren, og i dag blev første halvdel af hans løbsprogram offentliggjort.
Den kommende Deceuninck-QuickStep-rytter starter sin sæson i Argentina, hvor han skal køre side om side med ryttere som Mark Cavendish og Peter Sagan i Vuelta a San Juan. Dernæst skal han til Portugal, hvor Volta ao Algarve, der sidste år blev vundet af Michal Kwiatkowski, står på menuen.
Forårets helt store styrkeprøve for Evenepoel venter i slutningen af marts, hvor han og holdkammeraterne skal køre Catalonien Rundt. Selvom løbet har tradition for at blive vundet af en topklasse klassementsrytter, glæder megatalentet sig stadig til det.
”Catalonien bliver en udfordring. Det er et WorldTour-løb, hvor Alejandro Valverde, Nairo Quintana og kompagni uden tvivl vil være gode. Jeg ser frem til det, og det er motiverende. I mit hoved arbejder jeg allerede på det. Jeg vil være der med det samme i Argentina,” siger Evenepoel til Heet Laatste Nieuws.
Den 18-årige belgier slutter den første halvdel af sæsonen med Tyrkiet Rundt, og det er planen, at han skal ramme 55 løbsdage i sit første år som professionel.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce