
Michael Vanthourenhout er positivt overrasket over sin egen præstation ved dagens World Cup-løb i Antwerpen.
Annonce
Ved World Cuppen i Antwerpen blev Michael Vanthourenhout i dag nummer tre efter de to superstjerner Mathieu van der Poel og Wout van Aert, som snuppede henholdsvis første- og andenpladsen.
Podieplaceringen kom dog ifølge WielerFlits som en overraskelse for den belgiske europamester.
“Det havde jeg ikke forventet. Det var en overraskelse for mig,” lyder det fra Vanthourenhout, som dog samtidig forklarer, at han var chanceløs mod Van der Poel og Van Aert.
Styrkeforskellen kom til udtryk allerede på anden omgang, da dagens sejrherre satte det afgørende angreb ind.
“Hvis jeg havde forsøgt på det (at angribe som Van der Poel, red.), ville jeg være eksploderet. Det var bedre at holde min egen fart. Jeg har aldrig kørt så godt gennem sandet. Det er jeg meget tilfreds med,” siger han Vanthourenhout og fortsætter:
“Wout kørte også selv, men hans grundtempo var for højt. Jeg forsøgte at følge ham, men jeg lavede en fejl. En tredjeplads var derfor bedst mulige resultat.”
Annonce
Vanthourenhout fortæller afslutningsvis, at han nu blandt andet glæder sig til World Cup-afdelingerne i Dublin og Val di Sole, mens han ligeledes ser frem til de belgiske mesterskaber.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce