\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
"Jeg har selv kørt med ryttere som Julius Johansen, Frederik Rodenberg, Niklas Larsen og Rasmus Lund, der alle har EM-, VM- og OL-medaljer, og samtidig også har store sejre på landevejen Niklas Larsen vandt for et par år siden Danmark Rundt."
"Derfor har det heller ikke været svært at træffe beslutningen om at skifte til coloQuick, hvor jeg uden tvivl kommer til at gøre mere ud af karrieren på landevejen," siger Matias Malmberg, der hidtil har kørt for det sjællandske hold, IBT-BH Carl Ras.
At Matias Malmberg har OL-ambitioner er nok ikke uventet. Både hans far, Kim G. Svendsen og hans mor, Hanne Malmberg, har deltaget i OL i banecykling. Faderen var på et tidspunkt i sin karriere en af verdens førende seksdages-ryttere og har blandt andet kørt som den ene halvdel af Par Nummer 7.
Kan vinde flere medaljer
I onsdag vandt 4000-meter banelandsholdet overraskende EM guld og nu er målet medaljer i Paris ved OL i 2024. For Matias Malmberg var det en stor triumf at være med.
"Det var en meget stor oplevelse at vinde EM-guld i eliten, og det er en kolossal opmuntring på det første step mod vores store mål, deltagelse i OL i Paris om tre år. Og så vil det også være sjovt at kunne snakke OL med mine forældre!"
Den kommende coloQuick-rytter har i dag og i morgen nye muligheder for at føje flere EM-medaljer til høsten.
Han deltager i dag, fredag, i omnium, og i morgen gælder det det afsluttende parløb, hvor han danner par med Frederik Wandahl, der også på et tidspunkt har været omkring talentfabrikken hos coloQuick, og nu kører på WorldTouren for tyske Bora-Hansgrohe.
SE EM-PROGRAMMET I BANECYKLING