Etapevindere udkæmpede stor sprinterduel
21. maj 2020 14:00
af Christian Frese

Frederik Jensen vandt en stor spurtduel med Kenneth Larsen og sikrede sig sin anden sejr i træk, da B-rytterne tirsdag aften lagde vejen forbi Innsbruck ved 3. afdeling af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk. Jensen deler fortsat den samlede føring med Alexandar Lander. Uno-X Cup fortsætter på tirsdag, når vi viser 4. afdeling direkte fra klokken 20.00.

Se afslutningen på løbet i ovenstående video.

Kenneth Larsen blev under Feltet.dk Race Series kendt som B-klassens helt store spurtkonge, men i tirsdags fandt Fusion Development-rytteren sin overmand.

 

Frederik Jensen formåede nemlig at spurtbesejre Larsen og dermed tage sin anden sejr i træk ved Uno-X Cup. Kim Gydemand blev treer af de i alt 24 ryttere, som kom med til mål.

 

Jensen og Alexandar Lander fik begge 39 point ved løbet, hvorfor de to fortsat deler den samlede føring.

 

Larsen scorede flest point af alle ved 3. afdeling med i alt 40 af slagsen, hvilket placerer ham som nummer fire i klassementet lige efter Steffen Kruse Hansen.

 

I holdkonkurrencen har Fusion Development lagt yderligere luft ned til Køge SportsTerapi på andenpladsen. DanishBikeRiders er treer.

 

Feltet.dk modtager gerne videooptagelser af løbet. Disse kan sendes til Frese@feltet.dk.

 

Uno-X Cup fortsætter på tirsdag den 26. maj med 4. afdeling (tilmeld dig her), og vi livestreamer igen fra klokken 20.00 med løbsstart et kvarter senere.

 

Hvis du ikke fik læst om herrernes A-løb, kan du finde det her.

 

Etapereferat

Fire omgange på Innsbruckring var på menuen, da det tirsdag aften gjaldt 3. afdeling af Uno-X Cup på Zwift.

 

Godt 36 kilometer skulle således forceres med bakken Leg Snapper (400 m á 7,2 %) som den primære højdemæssige udfordring godt tre kilometer fra målstregen.

 

I alt mødte 166 B-ryttere op, heriblandt adskillige fra seriens to hidtil dominerende mandskaber, Fusion Development og Køge SportsTerapi.

 

Det var da netop også disse to hold, som greb fronten, da det store felt ramte Leg Snapperen for første gang efter fem kilometer.

 

Lennart Kruse, Søren Larsen, Alexandar Lander (alle KST), Kim Gydemand og Simon Hedegaard (begge Fusion Dev) førte an i et hæsblæsende tempo, som skabte den første udskilning.

 

Kruse og hollandske Tim Knieb rundede toppen med et lille hul til de nærmeste forfølgere, men på nedkørslen blev der skabt samling, og dermed skulle 40 mand spurte om de første indlagte point efter syv kilometer.

 

Her åbnede Martin Juul (TBR Racing) spurten, men som ofte set før var Kenneth Larsen (Fusion Dev) hurtigste mand, da han overhalede alle på de sidste 100 meter. Steffen Kruse Hansen (Fusion Dev), Lander og Thomas Skøtt (CK Aarhus) blev henholdsvis toer, treer og firer.

 

Spurten strakte gruppen, men ved målstregen havde de 40 ryttere igen samlet sig. 15 sekunder senere fulgte en forfølgergruppe på 18 ryttere.

 

Anden omgang

På anden omgang tog frontgruppen sig en mindre puster, og det tillod forfølgergruppen at nærme sig. Men de 18 mand formåede akkurat ikke at få kontakt før bunden af Leg Snapperen, hvor frontgruppen løftede tempoet voldsomt.

 

Igen var det særligt KST, som tog initiativet med flere ryttere blandt de forreste, men splittelserne i feltet var betydeligt mindre end på første tur over bakken.

 

Gydemand, Lander, Davur Magnusson, Mikkel Staunsholm (Vision), Thomas Vejle (Sydkysten), Hans Jessen Andersen (DBR) og Jacob Hansen (KST) rundede toppen som de første i det 38 mands store felt.

 

I den efterfølgende spurt kickede Lander først, men han blev passeret af Magnusson, og selvom Larsen igen kom stærkt på de sidste meter, så kom Fusion Development-sprinteren denne gang for sent. Lander, Kristian Nissen (Fusion Dev) og Andersen var over stregen som de næste.

 

Spurten kostede fire mand pladsen i front, hvorfor 34 ryttere passerede målstregen i samlet flok efter to af de fire omgange. En forfølgergruppe på 16 ryttere optog forfølgelsen, men var med et tidstab på 30 sekunder reelt ude af kampen om sejren.

 

Tredje omgang

Derefter faldt der ro på tingene, indtil positionskampen mod den tredje passage af Leg Snapperen gik i gang.

 

På selve bakken angreb Kasper Jul Pedersen (Fusion Dev), men rytterne havde tydeligvis brugt de foregående kilometer på at samle kræfter til bakken, og farten gjorde det derfor umuligt at køre afgørende væk.

 

Danskeren blev således hentet på nedkørslen, hvor en lang linje af i alt 32 ryttere hamrede ned mod den tredje indlagte spurt.

 

Steffen Kruse Hansen åbnede spurt med Nissen på hjul, men igen viste Lander og Magnusson sig som aldeles spurtstærke og overspurtede Fusion Development-rytterne. Lander fik de fem point, mens sidste uges vinder Frederik Jensen (SIB) viste sig frem som treer.

 

Den forreste håndfuld ryttere fik med den hurtige spurt skabt afstand til rivalerne, men dette hul blev hurtigt lukket, og dermed kørte 32 ryttere ud på sidste omgang i spidsen.

 

Finaleomgangen

Ingen truede gruppen bagfra, og måske derfor blev der slækket en anelse på tempoet i starten af finaleomgangen. Alle ventede blot på den sidste passage af Leg Snapperen.

 

På bakken angreb Knieb, og kun Vejle og Hansen var i stand til at følge hollænderens hjul. Lander førte en forfølgergruppe på seks ryttere over toppen godt fem sekunder efter de tre førende.

 

Afstanden var imidlertid så små, at en regruppering atter var uundgåelig på nedkørslen. I alt samledes 25 mand, og de skulle afgøre pointene på både den indlagte spurt og målstregen.

 

Den indlagte spurt var placeret med blot to kilometer til mål, men det forhindrede ikke Jan Rasmussen (Fusion Dev) i at gå benhårdt efter pointene. Kruse Hansen var dog klart hurtigst, og han tog de fem point foran Esben Theibel (Team QuickPay) og Rasmussen.

 

Ingen udnyttede kaosset i forbindelse med spurten til angreb, og dermed endte det hele i en spurt mellem 24 ryttere.

 

Afslutningen udviklede sig til en spændende duel mellem vinderne af de første to afdelinger: Frederik Jensen og Kenneth Larsen.

 

For selvom det var Hansen og Lander, der åbnede spurten, så kom de to tidligere etapevindere blæsende bagfra på de sidste 100 meter, og her viste Jensen sig hurtigst, da han smuttede forbi Larsen og snuppede sejren.

Du kan se hele B-løbet i denne video. Vi sender en stor tak til Peter Poulsen for lån af materialet.
 

 

Samtlige resultater fra 3. afdeling af Uno-X Cup kan ses her - her kan du også tjekke, om dit resultat er blevet registreret.

De respektive klassementer i Uno-X Cup finder du lige her.

 

*Husk, at hvis du IKKE kan finde dig selv i resultatlisten, kan det skyldes regelbrud, manglende sammenkobling af dine Zwift- og Zwiftpower-profiler  eller manglende medlemskab af DCU e-cykling.


**Referatet har ikke taget hensyn til eventuelt senere diskede ryttere. Eventuelt ikke-registrerede ryttere blandt de ti første over stregen på løbsdagen vil blive angivet under nedenstående resultatliste.


Resultat af 3. afdeling af Uno-X Cup (B-klassen)

1. Frederik Jensen 47.46
2. Kenneth Larsen st.
3. Kim Gydemand  
4. Alexandar Lander  
5. Jacob Hansen  
6. Martin Juul  
7. Kristian Nissen  
8. Thomas Skøtt  
9. Simon Oxenham  
10. Simon Hedegaard  


Klassementet

1. Alexandar Lander 98 p
1. Frederik Jensen 98
3. Steffen Kruse Hansen 85
4. Kenneth Larsen 84
5. Kristian Nissen 82
6. Kim Gydemand 68
6. Kristoffer Smed 68
8. Esben Theibel 62
9. Thorben Oksen 59
10. Hans Jessen Andersen55


Holdkonkurrencen

1. Fusion Development 295 p 
2. Køge SportsTerapi 249
3. DanishBikeRiders 125
4. Team SIB  98
4. Team QuickPay 98
6. TBR Racing 44
7. St. Tiernans CC 43
8. eCykle Klub Danmark ZT40
9. Bolt Race Team 34
10. CK Aarhus 31

 

Uno-X Cup er lavet i samarbejde med Feltet.dk og Danmarks Cykle Union samt sponsorerne EliteZakoboFusionSISTissotAmaton og Garmin.

INFO
E-cykling
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

TORSDAG

Medie: Van Aert kører Strade og Tour de France - misser VM

Tidligere verdensmester smadrer kvindernes Everesting-rekord

Stortalent skal debutere på Quick-Step: Forventer ikke noget af ham

Eksklusivt interviewRealistisk Eg har ambitionerne på plads

Vind et par fede cykelsko - værdi 1.599 kroner

Holdkammerat ser store fremskridt hos Dumoulin

Evenepoel vil forsvare EM-guld - dropper linjeløbet

Froome: Vi kan opnå store ting sammen

Brailsford: Vi kan ikke garantere Froome kaptajn-rollen

Officielt: Froome forlader INEOS - Skifter til Israel

Pogacar til Flandern - Kometens løbsprogram offentliggjort

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

ONSDAG

Martinez: Stor chance for Colombia vinder Touren igen

Verdens største gravel-løb aflyst

Vandenbergh vil køre et år mere

Video i artiklenJulien Bernard vinder hæsblæsende anden etape i virtuel Tour de France

Video i artiklenRyan Gibbons vandt første etape af den virtuelle udgave af Tour de France

Colombia har holdet klar til ungdommens Tour de France

DCU offentliggør nyt om PostNord Danmark Rundt

TIRSDAG

Tidligere Tour de France-toer fyret af UCI

Østrigsk veteran forlænger med Israel Start-Up Nation

Milano-Torino vender tilbage til historiske rødder

Overblik: Disse topryttere står uden kontrakt efter 2020

Vingegaard skal fortsat udvikle sig

Overblik: Disse danske WorldTour-ryttere står uden kontrakt efter 2020

Deceuninck-rytter fanget i USA: Nægtet adgang til fly

Eksklusivt interviewHonoré efter ny kontrakt: Kunne ikke se mig selv andetsteds

Medie: Carapaz kan vende tilbage til Europa

Leth brød regler for at lave berømt dokumentar

Cykelkomet kan genstarte sin sæson i Rumænien

Pro Cycling Manager 2020 anmeldelse

Video i artiklenTre filmanbefalinger fra Radio Tour: Klatretyven? Eller Klatretøsen?

Formand taler imod en fredning af Aarhus Cyklebane

Jumbo-Visma sikrer sig ubegrænset sponsorkontrakt

'Danmarks Vildeste Enkeltstart' kan følges live

MANDAG

Vanmarcke: Dødsfald sætter alt i perspektiv

Bjergløb får stjerneopgør på Mont Ventoux

Forhandlinger på plads: EM i 2020 sendes til Plouay

World Cup i Lenzerheide endegyldigt aflyst

'Hellerup': Vi er stolte over Price-Pejtersen

Eksklusivt interview853 kilometer og 16.000 kilokalorier: Læs alt om danskers vanvittige indendørstur

Flere kontraktudløb bekymrer ikke Michaelsen

To år mere på FDJ til Cecilie Uttrup

Mikkel Honoré forlænger med Deceuninck-QuickStep

Velkørende Campenaerts gjorde ondt på rivalerne

Gibbons vil forbedre Tour-chancer på Zwift: Holdet holder øje

Sénéchal efter comeback-sejr: Alle var ivrige

Eksklusivt interviewSjette dansker på plads hos Uno-X

Franskmand slog Campenaerts og vandt kermesse-løb

SØNDAG

Træner forklarer Sunweb-stjernes Tour-fravær: Det er op til holdet

Eksklusivt interviewNiklas Eg klør på for at sikre Tour-debut - Tror på Porte

Franskmand vandt hårfin afgørelse da Niklas Eg viste sig frem

Uttrup Ludwig får topplacering ved virtuelt Tour de France

Bernal afviser splid med Froome

Bardet og Latour er begge kaptajner i Tour de France

Rygte: Yates-brødrene på vej til Trek og INEOS

Belgisk rytter død under lokalt løb

Eksklusivt interviewDCUs cross-udvalg lancerer Danish Cross Academy

Video i artiklenGuide til cykeludstyr -Få 20% rabat på Feltet.dks webshop

LØRDAG

Eksklusivt interviewDansker kørte 853 kilometer på 24 timer i stort velgørenhedsprojekt

Video i artiklenHar du en fysisk cykelbutik? Så lad os hjælpe dig gratis!

I søgen efter bjerge: Hollandsk mesterskab kan blive flyttet til Schweiz

Riis-rytter sejrer i virtuelt Tour de France

Video i artiklenWild udsætter karrierestop

Britisk teenager vinder første virtuelle Tour de France-etape

To ugers pause til Quintana efter påkørsel

Sunweb-sportsdirektør: Dumoulins ambitioner var årsagen til hans skifte

SENESTE

Tour de Pologne har ruten klar

DM i omnium udskudt

Eksklusivt interviewMuff fik afbrudt sit rekordforsøg: Det er super bittert

Boasson Hagen vil køre Touren: Håber på etapesejre

Kendt stigning kan vende tilbage i Giroen

DM i enkeltstart køres i Slagelse – Afholdes 3. oktober

WorldTour-debutant byder Bardet velkommen til Sunweb

Tidligere CSC-rytter: Ikke imponeret af van der Poels Strava-tur

Mørkøv genstarter sæsonen i Spanien

GOOD VIBES ONLY – Forår 2020 – ”Hvor ska’ vi hen, du?”

Optakt: DM i omnium

Uttrup før virtuel Tour: Godt for kvindecykling

Kombinér cykeldrømme med skoleophold

TORSDAG

Israel Start-Up forlænger med belgisk klassikerrytter