Annonce
Stein-Erik Eriksen tager sin tredje sæson hos ColoQuick - en sæson, som nordmanden håber vil byde på et norsk mesterskab i kampen mod uret.
Stein-Erik Eriksen forlænger sin kontrakt med ColoQuick og bliver dermed det danske kontinentalholds 13. rytter til 2021-sæsonen.
Den 24-årige rytter vendte tilbage til ColoQuick den 10. juli efter et kort ophold hos Team Coop, og nordmanden fortsætter altså nu hos det Skive-baserede mandskab.
”Jeg er stolt af at få muligheden for at køre for coloQuick, og for mig var det derfor helt naturligt at forlænge kontrakten med coloQuick”, fortæller Eriksen.
Eriksen måtte bruge de første måneder af 2020 og siden en stor del af foråret på at genoptræne, efter nordmanden blev ramt af en bil under en træningstur i december 2019.
Alligevel formåede Eriksen at opnå to af karrierens største resultater senere på året.
I juli sluttede han som nummer fem ved de norske enkeltstartsmesterskaber, og fem uger senere var kun stortalentet Andreas Leknessund hurtigere ved Hafjell TT.
Annonce
Resultaterne giver store forhåbninger hos ColoQuick-rytteren forud for 2021.
”Mit hovedfokus har hidtil været på enkeltstarterne, men hovedmålsætningen for den kommende sæson er, at jeg kan udvikle mig både teknisk og fysisk og så forhåbentlig få opfyldt min drøm om at blive norsk mester i enkeltstart”, siger Eriksen.
Den kommende sæson bliver Eriksens tredje af slagsen på ColoQuick.
Annonce
SENESTE
Cross
Landevej
Cross
Landevej
Annonce
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Cykelsøgemaskine
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Motion
Landevej
Landevej