Niccolò Bonifazio har netop forlænget sin kontrakt med Total Direct Energie for anden gang på under et år.
Annonce
Efter tre holdskifte i de første seks år af 26-årige Niccolò Bonifazios professionelle karriere, ser italieneren endelig ud til at have fundet det rette hold.
Den alsidige sprinter har nemlig netop forlænget sin kontrakt med Total Direct Energie for anden gang på under et år. I november 2019 blev han og holdet enige om at forlænge samarbejdet til og med 2021, men allerede nu er der tilføjet endnu et år til det tilsyneladende lykkelige ægteskab, som nu mindst løber til og med 2022.
”Jeg har været her i to år, og jeg er meget glad for holdet. Jeg føler mig selvsikker og i gode omgivelser,” udtaler Bonifazio til holdets hjemmeside.
I annonceringen af den nye kontrakt lægger Total Direct Energie vægt på italienerens sejr på femte etape af årets Paris-Nice, som må anses som værende den største sejr af de 18, som Bonifazio foreløbigt har taget som professionel.
Det næste skridt for sprinteren bliver Grand Tour-succes - et mål, som hele hans mandskab agter at stå sammen om.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce