I dag annoncerede en af de indiskutabelt st\u00f8rste sprintere gennem tiden, at han vil parkere cyklen efter denne s\u00e6son, og derfor virker det passende, at fremh\u00e6ve en r\u00e6kke af britens karrieredefinerende \u00f8jeblikke.<\/p>","
I 2008 vandt Carlos Sastre Tour de France, og det motiverede en af fortidens generaler, i form af Lance Armstrong, til at g\u00f8re comeback \u00e5ret efter.<\/p>","
Cykelsporten befandt sig i en overgangsfase, og selvom amerikaneren kom tilbage \u00e5ret efter, s\u00e5 var tiderne skiftede.<\/p>","
Nu var verdens bedste etapel\u00f8bsrytter Alberto Contador, og der var ogs\u00e5 kommet en ny supersprinter.<\/p>","
Cavendish beviste hurtigt, at han var en mand, der var v\u00e6rd at holde \u00f8je med. Britens f\u00f8rste sejr faldt allerede i debuts\u00e6sonen i 2006 p\u00e5 T-Mobile i et svagt besat 2.1-l\u00f8b i Polen.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Men ”Cav” skulle ikke bruge mere end et år på professionelt niveau, før han begyndte at vinde for alvor, for i 2007 tog han 10 sejre uden at køre nogen Grand Tours.
Det store gennembrud kom i 2008, da han først tog til Giroen og hentede to etapesejre, for så derefter at drage til Tour de France og indlede sin kærlighedshistorie med løbet, her tog han fire sejre på 15 etaper.
Touren har som bekendt været det løb, der har været midtpunktet i hele Cavendishs karriere, og i en lang årrække dominerede han spurterne i løbet blandt andet som Quick-Step, Columbia, og Sky-rytter.
Foto: Sirotti
Den magiske dag i Danmark
Der er mange momenter at vælge i mellem, når man ser på en karriere, som den Cavendish har haft, men verdensmesterskabet i 2011 i Danmark skal naturligvis nævnes.
På en let kuperet rute i det nordsjællandske landskab stillede briten op som storfavorit, men kunne Cavendish levere med alles øjne rettet mod sig?
Alle tidens store sprintere var til start i København, og udover hårdheden af konkurrencen ventede der en tricky afslutning på Gels Bakke.
I en tæt spurt med den tidligere holdkammerat Matthew Goss og den daværende rival André Greipel lykkedes det Cavendish, at hente det der kan siges at være karrierens største triumf.
Foto: A.S.O. / Kaare Dehlie Thorstad
De svære år
Men karrieren har ikke kun været en dans på roser for Cavendish, for i 2017 blev han for første gang diagnosticeret med Epstein-Barr-virus, en virus som han igen blev inficeret med i 2018.
Cavendish har siden fortalt om den depression, som han blev ramt af på dette tidspunkt, og hans kamp af cyklen var medvirkende til, at han ikke vandt et løb i mere end tre år.
Cavendish talte selv om perioden i et interview med Cyclingweekly i 2022.
”Jeg gik fra at være den bedste i verden til en af de værste fra den ene dag til den anden.”
Den svære tid kulminerede med et emotionelt interview i efteråret 2020, hvor Cavendish stod uden kontrakt efter et svært år hos Bahrain - McLaren.
”Jeg ønsker ikke at stoppe, jeg elsker denne sport, ” sagde Cavendish dengang i et interview med Sporza.
Men heldigvis blev det ikke sidste gang, at den britiske legende stillede op til et professionelt cykelløb.
Foto: A.S.O. / Charly Lopez
Genfødslen
Alt håb synes ude, da Cavendish var nær afslutningen på 2020-sæsonen, men britens gamle chef Patrick Lefevere kastede ham en livline i form af en kontrakt for 2021.
Det skulle vise sig at være en genistreg, for allerede tidligt på året begyndte Cavendish at se bedre ud end længe med podieplaceringer i flere belgiske løb og fire sejre i Tyrkiet Rundt i april.
Mange fans drømte om at se Cavendish til Tour de France igen, men tiderne var tilsyneladende skiftet i 2021, og Quick-Steps store sprinternavn hed nu Sam Bennett.
Men det virkede nærmest som om, at det var skæbnen at briten skulle tilbage til Touren, og da Bennett måtte melde afbud, fik Cavendish chancen for at vende tilbage til det løb, der har defineret hans karriere.
Det resulterede i fire etapesejre og en grøn trøje, og med de fire sejre kom han op på 34 etapesejre i Tour de France, og det betyder, at han deler rekorden med Eddy Merckx.
Cavendish fik ikke lov at køre Touren i 2022, men det er planen i år, og med dagens annoncering in mente er der nu lagt op til et sidste stort forsøg på at slå rekorden ved at vinde en sidste Tour-etape.