Danske Emma Norsgaard kørte i dag en flot andenplads hjem ved Chrono des Nations, et fransk enkeltstartsløb. Cecilie Uttrup Ludwig tog sig af fjerdepladsen.
Annonce
Det kører for familien Norsgaard. Både Mathias og Emma laver nemlig stribevis af resultater, og efter at Mathias tidligere på dagen tog en suveræn sejr ved U23 herrernes Chrono des Nations, var det denne gang Emma, der bragede en stor præstation af på de franske landeveje, da hun kørte en andenplads i hus.
Emma Norsgaard, der forud for 2018-sæsonen skiftede til World-Tour-holdet Cervélo Bigla Pro Cycling, har kørt en fornem sæson som neo-pro, hvor hun blandt andet har hevet en andenplads hjem ved DM i landevejscykling og kvindernes Giro Toscana.
Nu kan hun så også skrive en andeplads ved Chrono des Nations på det hastigt voksende CV, der også inkluderer en sølvmedalje fra junior-kvindernes VM i landevejscykling i Bergen 2017.
Emma Norsgaard blev kun overgået af Olga Zabelinskaya (Cogeas-Mettler Pro Cycling Team), der var 12 sekunder hurtigere om at gennemføre ruten. Franske Audrey Cordon-Ragot (Wiggle High5) tog sig af podiets nederste trin, mens Norsgaards holdkammerat, Cecilie Uttrup Ludwig, blev nummer fire.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce