I år blev der for første gang kørt en kvindelig udgave af det svenske cykelevent koncentreret omkring cykelklubben i Upsala. Tour of Uppsala kommer også til at blive kørt næste år og her kaster en tidligere svensk storprofil sin glans over eventet.
Annonce
Arrangørerne bag løbet har nemlig indgået et samarbejde med den tidligere OL-sølvmedaljevinder Emma Johansson, som kommer til at virke som ekspert under selve løbet, som en del af eventsene op til løbet og derudover også i videreudviklingen af selve konceptet.
“Jeg ser frem til at komme til Upsala. Jeg vil gerne bidrage til udviklingen af svensk cykelsport gennem et samarbejde med cykelklubben. Vi skal sammen videreudvikle Tour of Uppsala, Sveriges bedste løb for kvindernes verdenselite. Svensk cykelsport står stærkt i sporten - specielt på damesiden. Senest fik vi fine resultater med Emilia Fahlins stærke kørsel og en fin fjerdeplads ved VM i Innsbruck,” siger Emma Johansson i en pressemeddelelse.
Også cykelklubben selv er naturligvis glad for samarbejdet med svenskeren, som sluttede sin karriere efter det vundne OL-sølv i Brasilien i 2016.
”Med Emmas baggrund, kundskaber og internationale netværk i cykelsporten, ser vi fine muligheder for et givende samarbejde. Upsala Cykelklubbs unikke profilløb og svensk cykelsport som helhed udvikles dermed yderligere,” siger Göran Mattsson, som har en ledende rolle i Upsala Cykelklubb.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce