En lang dag i udbrud blev kronet med en 10. plads til unge Emil Vinjebo, som dog havde håbet og drømt om mere.
Annonce
Kræfterne slap op til sidst for TREFOR-Blue Water, men Emil Vinjebo, som havde siddet det meste af dagen i udbrud kæmpede sig til en 10. plads.
Emil Vinjebo var blandt de ryttere, der kørte væk kort efter starten, og selvom udbryderne blev hentet på de sidste omgange, fortsatte han indædt kampen og formåede længe at sidde med favoritgruppen. På opløbsstrækningen var kræfterne dog brugt op, og han krydsede målstregen som nummer 10.
”Jeg drømte om podiet, da jeg sad derude, men kræfterne slap op. Jeg prøvede at komme på forkant, for så havde jeg måske en mulighed, og selvom jeg ville blive hentet, kunne jeg alligevel blive nummer 10. Så jeg kunne lige så godt forsøge med hvad jeg havde,” lød det efter løbet fra en træt Emil Vinjebo, som fra starten af dagen havde fået til opgave at følge de tidlige udbrudsforsøg.
”Asbjørn (Kragh Andersen) havde lidt ondt i ryggen, og jeg skulle egentlig have passet på ham, men han sagde, at jeg bare skulle forsøge at køre med de første 50 kilometer. Vi kommer så syv af sted, og jeg prøver at opmuntre til, at vi skal køre vores chance. Men vi bliver så hentet, og jeg kører egentlig med i nogle gode kombinationer, men Fuglsang er jo klasse, og han lukker det bare,” forklarede TREFOR-rytteren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce