Med verdensmesteren, Mads Pedersen, Amstel Gold Race-vinder, Michael Valgren, Paris-Tours-vinder, Søren Kragh Andersen, den tredobbelte Grand Tour-etapevinder, Magnus Cort, og Flandern Rundt-toer, Kasper Asgreen, kan man roligt sige, at dansk cykelsport har ramt en guldåre.

Danmark har i mange år nydt stor succes i ungdomsklasserne, men adskillige af de danske ryttere har derefter haft det langt sværere ved at klare den berømte overgang fra ungdomsrytter til elitesenior.

Nu har Danmark så, i tillæg til hobetallet af nylige internationale topresultater, rekordmange ryttere på WorldTouren med 22, men hvad skyldes denne gyldne generation af danske ryttere?

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det spørgsmål stillede Feltet.dk til Elitechef i Danmarks Cykle Union, Morten Bennekou, tilbage i december.

”Det er svært at sige, fordi det er rigtigt nok, at vi havde mange år, hvor vi selv og omgivelserne spurgte os. Vi vinder hele tiden juniorernes Paris-Roubaix med alle mulige forskellige ryttere, men dem der skal vinde det rigtige Paris-Roubaix. Hvor bliver de af?” siger Bennekou og tilføjer:

”Noget af det, som vi gjorde for fem år siden, var at beslutte os for at holde en tæt kontakt til de ryttere, der skiftede (til udlandet som senior, red.). På det tidspunkt trænede jeg mange af dem. Jeg tilbød dem at fortsætte, fordi når man rykker ud i verden, så er der meget nyt, rigtig meget ubehag og discomfort forbundet med bare det at være sænket ned i et nyt miljø”, forklarer Bennekou.

Ved at holde kontakten håber Bennekou at give den enkelte rytter tryghed i en periode, hvor det omtalte ubehag både kan være i form af at skulle flytte til et nyt land, at ryge ned i det interne hold-hierarki og ikke at kende sportsdirektøren.

Efter beslutningen i midten af det foregående årti var det særligt ryttere som Christopher Juul Jensen, Magnus Cort, Mads Pedersen og Asbjørn Kragh Andersen, der i forvejen blev trænet af Bennekou, som elitechefen fastholdt en særlig tæt relation til, mens det i andre tilfælde drejede sig om en mere perifer relation.

Selvom Bennekou fastslår, at det er umuligt at vide, hvorvidt beslutningen om at holde kontakten til udlandsdanskerne har været afgørende for den danske succes, så er strategien stadig en central del af DCU´s talentudvikling i dag.

”Vi havde en idé om, at det måske kunne hjælpe, og vi fortsætter i dag, hvor Anders Lund (landstræneren, red.) ganske vist ikke træner rytterne, men vi er opmærksomme på at holde en tæt relation til rytterne via Anders, når de skifter. Vi tilbyder også rådgivning, en second opinion eller et møde i forhold til at vælge hold”, udtaler Bennekou.

Det er desuden ikke blot via hovedpersonen selv, at DCU forsøger at hjælpe den pågældende rytter. Også rytterens mandskab kontaktes med det formål at øge sandsynligheden for fremtidig succes til rytteren.

”Vi prøver også at være i kontakt med de hold, som de kommer ud på. At skabe en relation til dem og måske besøge dem på et tidspunkt. Hvis vi har en dialog om rytteren, at når han siger sådan, så har han det på denne måde, eller om et givent løbsprogram bliver for hårdt. Så er vi tættere på, at tingene tipper den rigtige vej, når det skal lykkes eller ikke lykkes”, forklarer Bennekou.

Den danske 2019-sæson

Kigger man på de rå data, så må dansk cykelsport siges at have lykkes. Bedømt på udviklingen i Danmarks antal af verdensranglistepoint virker DCU´s beslutning om at følge udlandsdanskerne tættere nemlig til at have haft en særdeles favorabel effekt på resultaterne.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

3819, 3802, 4124, 6984 og 8138 point har Danmark scoret i de seneste fem sæsoner, og selvom danskerne i 2019 her var stærkt afhængige af rutinerede Jakob Fuglsang, så er Bennekou optimistisk om mulighederne for, at adskillige danske ryttere kan bidrage med markante verdensrangliste i 2020.

”Jeg vælger at se sådan på det, at vi ved, at der er potentiale til mere. Fordi de, der ikke havde en rigtig god sæson, har vist, at de kan. Det, som de skylder, er at demonstrere, at de kan gøre det gentagende gange. Altså at de kan køre en stabil sæson, hvor de gør noget lignende tidligere, men så gentage det 5-8-10 gange”.

Elitechefen her taler særligt her om ryttere som Michael Valgren, Mads Pedersen, Magnus Cort og Søren Kragh Andersen, der alle af forskellige årsager i 2019 ikke leverede den samme mængde af topresultater som tidligere i karrieren.

Bennekou er dog ikke i tvivl om, at de danske ryttere kan levere mere helstøbte sæsoner i fremtiden.

”Du kan sige, at skuffelsen består i, at de ikke udviste stabilitet i år, og optimismen består i, at jeg tror, at vi alle sammen har en fornemmelse af, at det kan lade sig gøre. For de ting, som de har gjort, kan man ikke rigtig gøre med held. Det er ikke heldige sejre, som de har vundet, når de har været gode”, fastslår den tidligere Sunweb-træner.

Og hvad sker der så indbyrdes mellem de danske ryttere, når de ser hinanden få succes? Ifølge Bennekou, er der flere sider af denne sag.

”Jeg ved fra de seneste to-tre år, at de glæder sig på hinandens vegne, men samtidig er det også med til at pisse dem af. De tænker: Hvis han kan, så kan jeg fandme også. Der kommer et gran af irritation over, at det lykkes for de andre. Ikke negativt ment, det er sådan set et meget godt brændstof, at man kan inspirere hinanden. Og det synes jeg er fint”.

Udpræget succes var der som nævnt ikke til alle danske ryttere i den forgangne sæson, men med en verdenstreer og monumentvinder i Jakob Fuglsang og en verdensmester i Mads Pedersen ville elitechefen alligevel gerne have købt den danske 2019-sæson på forhånd.

”Ja, det ville jeg. Nu er det jo Jakob, der laver rigtig mange af vores point, men det gør han ikke desto mindre, og han er jo dansker. Man kan altid diskutere tallene bag tallene, men i bund og grund er faktum, at vi er i top ti i verden, og vi har vundet VM, og så kan man remse Jakobs resultater op derudover. Og så er det svært at være utilfreds”, lyder det fra Bennekou.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Elitechefen mener desuden, at de store danske resultater fjerner udlandets fokus på, hvorvidt danskerne præsterer som helhed.

”Når man er ude i verden, så holder de ikke så meget øje med detaljerne. Om der lige er en eller to, der ikke har gjort, hvad de kunne resultatmæssigt. Så tænker de bare: Hvad kan danskerne lige pludseligt? De kan ikke finde en pessimisme, som vi kan. Ude i verden er Danmark en succeshistorie, og det skal vi huske på”.

De populære danskere

At Danmark er en international succeshistorie afspejles direkte i de hele 13 forskellige WorldTour-hold, som i alt vil have 22 danske ryttere på kontrakt i 2020. Bennekou mener nemlig, at Danmarks resultater på landevejen har øget udlandets efterspørgsel på de danske ryttere i de seneste år og dermed også gjort det lettere for danskerne at blive professionelle.

”Jo helt klart. Et skifte som Mathias Norsgaards til Movistar var ikke sket for fem år siden, og det er ikke for at tage noget fra ham. Nu er det også lidt nemmere at blive professionel, end det var for fem-syv år siden, og det er ikke for at tage noget væk fra dem, som bliver det, for jeg synes egentlig, at det var for svært at blive professionel dengang. Man skulle nærmest overpræstere for at komme til”, udtaler Bennekou og tilføjer:

”I dag tænker holdene lidt mere: Vi skal have en colombianer, og vi skal også have en dansker, fordi de ser ud til at kunne integreres, og de har succes på mange forskellige hold. Det er jo en god snebold at have skabt, og den lukrerer vi lidt på nu”.

Bennekou lægger desuden vægt på manglen af et dansk WorldTour-hold som en vigtig årsag til nutidens store antal af professionelle danske ryttere.

”Et er, at de danske ryttere kiggede meget mod det danske hold, men de internationale hold tænkte også: Hvis der er nogen gode, så er de nok røget til det danske hold. Dem, der ikke havnede der, var nok ikke det værd. Det var standardopfattelsen, tror jeg. Det danske hold har skrabet de bedste, så vi kan ligeså godt kigge efter nogle nordmænd eksempelvis”.

Statistisk havde Danmark i 2019 sin hidtil bedste sæson siden den nye verdensranglistes indførelse i 2015. Danskerne formåede akkurat at presse sig ind i top ti, hvilket gav det maksimale antal af otte VM-pladser, som i sidste ende var medvirkende til, at Mads Pedersen kunne sikre Danmarks første mandlige verdensmesterskab på landevej.

Til september skal rytterne i rødt og hvidt så forsøge at forsvare VM-guldet på den meget bjergrige rute i Schweiz, og her tror Bennekou, at Danmark for tredje år i træk vil kunne stille et fuldt hold.

”Ja, det tror jeg faktisk, fordi jeg tror, at nogle af de ryttere, som vi talte om, vil få en bedre sæson næste år (2020, red.), så det hele ikke afhænger af Jakob. Jakob må gerne lave en stor pulje point igen, men jeg tror, at der er flere, som vil supplere. Så jeg tror på en absolut fair chance for ni mand, og så må vi så finde ni bjergryttere”, slutter elitechefen med et smil.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

I kraft af Mads Pedersens sejr har Danmark en ekstra VM-plads til rådighed i 2020. Kun de ti bedste nationer på verdensranglisten op til VM får tildelt otte pladser på startstregen.

De 22 danskere på WorldTouren er mere end en fordobling af antallet fra 2016, hvor blot ni danskere dengang kørte på cykelsportens højeste niveau.

Du kan finde en oversigt over de 22 WorldTour-danskere her.