Den unge franskmand Elie Gesbert håber på, at også den kommende sæson byder på en deltagelse i Tour de France, men han håber ligeså meget på at få sin egen chance.
Annonce
Sidste år blev Elie Gesbert den yngste deltager i Tour de France-feltet, og siden da kørte han også Tour de France i år. Den kun 23-årige franskmand, som også den kommende sæson skal køre for Arkea-Samsic, håber, at han skal køre sit tredje Tour de France i det kommende år.
Han fortæller i et interview, at han lærer meget af løb som Tour de France, men at det er noget anderledes til næste år, hvor mandskabet har fået den erfarne tyske sprinter André Greipel med ombord. Han har nu fået mod på også at ville køre sin egen chance.
”Jeg er fokuseret på den kommende sæson, hvor en del af mit program allerede er fastsat. Mit mål er åbenlyst at blive valgt til Tour de France, men de bretonske klassikere og Ardenner-klassikerne tiltaler mig også i forhold til at få min egen chance,” siger Elie Gesbert til Cyclism’Actu.fr.
Arkea-Samsic er fortsat på prokontinentalniveau, men tilgangen af Arkea, som ejer den tidligere hovedsponsor Fortuneo, har givet et budgetløft til det franskbaserede mandskab.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce