Det kan virke som en evighed siden, at den unge Johansen k\u00f8rte de \u00f8vrige juniorer midt over i 2017 og vandt VM-guld. Eller at han t\u00f8rrede gulv med de danske juniorer og vandt DM p\u00e5 landevej og enkeltstart, for \u00e5ret efter at gentage landevejsbedriften i U-23-klasssen.<\/p>","
Men selvom et halvt \u00e5rti er passeret, skal man ej glemme, at han stadig kun er 23 \u00e5r.<\/p>","
De store kraftpr\u00e6stationer fra ungdoms\u00e5rene har v\u00e6ret med til at pege Johansen i retning af endagsl\u00f8bene, som d\u00e9r, hvor han besidder det st\u00f8rste potentiale.<\/p>","
Troen p\u00e5, at han en dag selv kan k\u00f8re med om de bedste placeringer, er fortsat intakt hos Johansen p\u00e5 trods af et sv\u00e6rt 2022.<\/p>","
\u201dJeg ser mig selv som en klassiker-type. Selvom der er mange flade l\u00f8b med Thijssen i for\u00e5ret, s\u00e5 h\u00e5ber jeg da at k\u00f8re nogen af klassikerne,\" fort\u00e6ller han i interview med Feltet.dk.<\/p>","
\"Men sidste s\u00e6son var ikke s\u00e6rligt god i klassikerne, fordi jeg ikke kom st\u00e6rkt nok ind i s\u00e6sonen. Men jeg synes allerede nu, at jeg er p\u00e5 et noget bedre niveau, end jeg var p\u00e5 samme tidspunkt samme \u00e5r, s\u00e5 forh\u00e5bentlig g\u00f8r det sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende i klassikerne,\u201d forklarer han.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Sygdom og rejser satte sine begrænsninger hos danskeren ved overgangen til 2022, og derfor var han slet ikke i omdrejninger, da sæsonen blev skudt i gang. Det har han lært af, så han nu er bedre rustet.
Men det bliver ikke i år, at han for alvor får foldet talentet ud i forårskampagnen, da arbejdshandskerne skal på.
Det bliver der dog givetvis plads til inden alt for længe.
”Jeg har helt sikkert stadig ambitioner på sigt i klassikerne. Det er noget, jeg satser på, men det er altid sværere på et belgisk hold, hvor der er mange af samme ryttertype. Men det er helt sikkert noget jeg drømmer om på sigt.”
Ambitionerne er ikke ubegrundede, da han også fornemmer, at der er stor opbakning til ham på holdet. At de også tror på hans potentiale vidner det program, som han fik stukket i hånden i 2022, om.
”Med det løbsprogram jeg havde sidste år, viste ledelsen at de havde en ekstrem tillid til mig. Jeg fik ekstremt mange løb, og jeg kørte en Grand Tour på første år på World Touren. De har vist mig ekstremt meget tillid, og den tillid håber jeg også, jeg kan give igen af i år.”
Så de tror fortsat på din udvikling i forhold til klassikerne?
”Ja, det håber og regner jeg med," konstaterer han.
Håber på flere år
Den gensidige tillid gør også, at han hellere end gerne bliver hos Intermaché. Kontrakten står nemlig til at udløbe i 2023, men den 23-årige dansker er allerede nu klar til at underskrive en ny aftale, hvis det bliver aktuelt.
”Jeg er glad for det projekt, vi har, og den rolle som jeg har. Jeg skal selvfølgelig blive ved med at udvikle mig. Viser jeg, at jeg har niveauet, kan det også lade sig gøre,” nævner han omkring en mulig forlængelse.
”Jeg er superglad for at være her. Alt kan ske. Jeg ser mig helt sikkert også kunne køre her næste år.”
Julius Johansen er nu halvvejs gennem den to-årige kontrakt, som han underskrev i 2021, og selvom han har indset, at han begik fejl i sit første år og til tider ikke ramte et optimalt niveau, var der alligevel elementer, som han kan tage med. Han kom igennem en del etapeløb, og løftede sig i løbet af sæsonen.
Men selvom han skal ud og bevise sit værd i 2023, så gør kontraktsituationen ham hverken mere nervøs eller motiveret.
”Jeg vil ikke sige, at motivationen hænger sammen med kontrakten, men jeg føler mig mere klar i år. Det var et stort skridt op sidste år, og det afspejlede sig måske også i præstationerne i foråret. Jeg lærte ekstremt meget om min krop i vueltaen og nu ved jeg, hvordan jeg skal forberede mig bedre, og jeg ved, hvor vigtigt det er at komme ind i sæsonen i bedre form," fortæller han og fortsætter.
”Jeg har en klar forventning om, at jeg kan løfte mit niveau fra sidste år, og forhåbentlig kan det afspejle sig i en kontrakt. Jeg håber på at forlænge, da jeg er rigtig glad for min rolle, og Thijssen er rigtig glad for det arbejde, jeg laver, så forhåbentlig kan jeg køre endnu bedre i år. Men det er selvfølgelig altid usikkert.”
På med arbejdshandskerne
Julius Johansen var en arbejdshest i 2022.
Ved næsten hvert et løb stod der leadout-rytter for holdets sprinter, Gerben Thijssen, på menuen.
Det ændrer sig næppe særligt meget i 2023, idet de to har fundet et frugtbart samarbejde, som der skal bygges videre på. Men danskeren håber, at der også kan blive plads til et par klassikere ind i mellem.
”I det kommende år bliver jeg en endnu større del af leadout-toget for Thijssen. Han viste rigtig fint potentiale i år, og vi havde et godt samarbejde. Jeg skal køre en masse løb for ham, og jeg håber også at køre nogle af klassikerne. Det er altid noget man skal køre sig til på sådan et belgisk hold, så jeg skal vise, jeg er klar til det. Ellers er det primært en rolle i Thijssens leadout-tog.”
Den 24-årige sprinter snuppede tre sejre i 2022, heriblandt faldt en af dem i World Tour-løbet Polen Rundt, hvor Julius Johansen også var med.
Intermaché ser fortsat store perspektiver i den hurtige belgier, og her bliver hans yngre dansker altså en vigtig brik i det puslespil.
Julius Johansen understreger, at han ikke fik den optimale sæsonstart for et år siden, og at det afspejlede sig i de præstationer, som han efterlod på landevejene.
Derfor er det hans klare ambition og forventning, at han løfter niveauet i år, så han kan bevise sit værd. Og selvom han vil være ret låst, kan der naturligvis opstå enkelte muligheder.
”Selvfølgelig vil jeg gerne præstere bedre end jeg gjorde sidste år, specielt i foråret. Det er svært at komme med en klar ambition om at vinde løb, i den rolle jeg har. Men jeg vil helt sikkert gerne være mere med i fronten,” fortæller han og uddyber, hvor han selv kunne få chancen.
”Jeg kommer ikke til at køre som kaptajn i nogen løb, men der vil helt sikkert være løbsdage, hvor jeg får en fri rolle. Det kan være i etapeløb hvor vi kører med Thijssen, hvor han for eksempel ikke kommer med til mål på hårdere etaper, og så har jeg jo en chance for at gøre, hvad jeg kan. Der kommer chancer i løbene, men ikke som kaptajn. Så er der også DM, hvor jeg vil køre godt igen.”
Han har ingen konkret anelse om, hvornår de bedste muligheder for egne chancer kan opstå. Men han nævner en Grand Tour som det oplagte sted, da de mange etaper som regel betyder, at der vil opstå muligheder for selv de mest trofaste hjælpere.
”Jeg var rigtig glad for Vueltaen. Så jeg håber, at det bliver det igen. Men man skal vise, at man er klar til det. Jeg var rigtig glad for at komme igennem sidste år. Det så lovende ud, men man skal køre sig til det. Ruten er ikke offentliggjort endnu, så meget kan nå at ske endnu.”
Julius Johansen indleder sæsonen Down Under, når årets første World Tour-etapeløb køres i Australien i næste uge. Du kan læse om hans forventninger til sæsonstarten her.