Der er mange mindeværdige øjeblikke at kigge tilbage på, når snakken skal falde på Giro d’Italia. Nyere historie byder blandt andet på en overraskende sejr til Ryder Hesjedal i 2012, den skandaleombruste Gavia-etape i 2014, Tom Dumoulins overlegenhed overfor bjergrytterne i 2017 og Richard Carapaz’ helt store gennembrud sidste år.

Feltet.dk har snakket med Emil Axelgaard om tre udgaver af løbet fra nyere tid, som står klarest i erindringen hos Feltet.dks faste cykelekspert. Den første udgave, som der kigges tilbage på, er 2008-udgave af løbet, hvor en turbulent optakt førte til El Pistoleros første Giro-sejr.

2008: Turisten Alberto Contador sætter de italienske stjerner på plads

Historien om Giro d’Italia 2008 er historien om én af cykelsportens periodisk tilbagevendende begivenheder: Krigen mellem UCI og de store løbsarrangører. Det prægede i høj grad 2008 og var ved at koste Alberto Contador sejren i Giro d’Italia, inden han overhovedet kom i gang.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Astana-mandskabet var nemlig på vej til at blive ofret i et politisk spil mellem UCI på den ende side og RCS Sport og ASO på den anden side.

”2008-udgaven var ombrust, allerede inden den startede. UCI og de store løbsarrangører var (igen) i krig, og ASO og RCS havde som deres næste skaktræk i slaget valgt ikke at udtage det kontroversielle Astana-mandskab til deres løb med den begrundelse, at holdets blakkede dopingfortid gjorde dem til uønsket selskab i sportens vigtigste løb,” siger Emil Axelgaard i et interview til Feltet.dk.

I 2008 var WorldTouren endnu ikke født. Dengang hed sportens fineste liga fortsat ProTouren, og 2008-udgaven af ProTouren var en noget svag omgang, da RCS Sport og ASO havde trukket deres løb fra kalenderen.

”Det skete efter, at de tre grand tour-arrangører i den interne strid havde trukket alle deres løb fra sportens fineste kalender, ProTouren, hvilket frigjorde dem fra forpligtelsen til at udtage alle ProTour-holdene, og her var udelukkelsen af skandaleombruste Astana en passende lejlighed til at statuere et eksempel over for UCI,” siger Axelgaard.

Kolde fødder resulterede i klasseopstilling
Det var dog ikke blot hvem som helst, RCS Sport valgte at udelukke fra Giroen. Astana anno 2008 var det bedste klassementsmandskab, denne årgang kunne byde på. Alberto Contador blev ledsaget af Andreas Klöden og Levi Leipheimer samt en hel hær af loyale hjælperyttere.

Contador var forsvarende Tour de France-vinder, mens både Klöden og Leipheimer havde været blandt favoritterne til de to foregående udgaver af Tour de France. Det gav muligheder for RCS.

”Derfor fik RCS alligevel kolde fødder, da Astana-chef Johan Bruyneel med udsigt til en misset Tour stillede Giro-arrangørerne i udsigt, at de ville kunne stille med holdets tre stjerner, hvis blot de fik lov at deltage,” siger Axelgaard.

Da nogen tilbud som bekendt er for gode til, at man kan sige nej til dem, endte krigen mellem UCI og RCS Sport med en våbenhvile. Bruyneels plan lykkedes - Astana blev inviteret med til Giro d’Italia.

”Og da man som bekendt har et standpunkt, indtil man tager et nyt, fik Astana med en lille uge til Giro-starten endelig besked på, at de alligevel godt kunne pakke kufferten og rejse mod Sicilien, hvor Giroen blev skudt i gang med et holdløb,” siger han.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Forberedelsen var ikke optimal for Contador
Selvom Astanas hold til løbet var både stærkt og mange konkurrenter overlegent, var det Alberto Contador, som på forhånd rendte med opmærksomheden.  

”Mest fokus var der naturligvis på Contador, der efter gennembruddet i 2007 i løbet af foråret havde slået sit navn som verdens nye etapeløbsstjerne fast, særligt med en ganske suveræn sejr i et stjernebesat Baskerlandet Rundt, efter at ASO havde nægtet ham at forsvare titlen i Paris-Nice,” siger Axelgaard.

Der var dog bare det ene problem, at Alberto Contador og Astana-mandskabet ganske kort tid inden havde troet, at de ikke skulle køre løbet.

”Problemet var bare, at spanieren var gået på forårsferie og sad på en spansk strand og planlagde en forestående tandoperation, da Bruyneel pludselig ringede og bad ham om den lille tjeneste, det var at vinde Giroen,” siger han.

Derfor lå det i kortene, at Contadors status som kaptajn kunne risikere at blive udfordret af et mere erfarent kort, som allerede havde bevist sit vejr.

”Med den forberedelse var der ikke meget, der tydede på, at Contador faktisk ville kunne leve op til sin status, og mange talte snarere om Klöden som bedste Astana-kort, efter at tyskeren en uge inden Giro-starten havde vundet Tour de Romandie,” siger han.

Italienerne sendte Contador til vægs
Da selve løbet startede var det derfor ikke den stærkeste udgave af Contador, som cykelfans fik at se. Der var masser af udfordring at finde i løbet, hvor flere kontroversielle italienske navne skiftedes til at give Contador bank.

”Ganske vist kørte han sig i kraft af en stærk enkeltstart hurtigt op i klassementet og tæt på førertrøjen med store tidsgevinster på de italienske bjerggeder som Riccardo Ricco, Emanuele Sella, Franco Pellizotti, Gilberto Simoni og Danilo Di Luca, men da de ramte de høje bjerge, gav særligt Sella og Ricco, der senere viste sig at have andet end vand og brød i kroppen, ham gentagne gange baghjul,” siger Axelgaard.

Selvom han året forinden havde sat alle til vægs i Tour de France, måtte han kæmpe mere for tingene i Giro d’Italia 2008. Contador trivedes bedst som ryttertype i offensive, men denne gang var det et andet våben, som adskilte ham fra de italienske ryttere.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

”Men med forspringet fra den lange enkeltstart som sit våben holdt han akkurat sine rivaler bag sig, så han efter løbets sidste bjergetape stadig havde sølle fire sekunder ned til Ricco, der ellers gentagne gange havde givet spanieren prygl på de stejle stigninger,” siger Axelgaard.

Det betyder også, at da løbet rent faktisk ramte Milano, hvor løbets afsluttende enkeltstart i mange år er blevet kørt, var der ikke mere at kæmpe for, når man hed Riccardo Ricco. Der skulle et mirakel af bibelske dimensioner til, hvis han skulle slå Contador.

”Dermed kunne Contador anse løbets sidste enkeltstart i Milano som en ren procession, hvor han ikke havde problemer med at øge afstanden ned til temposvage Ricco til næsten to minutter, inden han kunne bestige podiet og modtage hyldesten for sin anden grand tour-sejr på mindre end et år - og det endda efter blot tre forsøg i de tre uger lange etapeløb,” siger Axelgaard.

Giro-sejren indvarslede en storhedstid
2008 og perioden omkring dette år var på mange måder en god tid for både Astana og Alberto Contador. El Pistolero skulle ende med at blive én af tidens største klassementsryttere, og her spiller Giroen fra 2008 en vigtig rolle, mener Axelgaard.

”Nok var det Tour-sejren i 2007, der var Contadors helt store gennembrud, men på mange måder var det den efterfølgende Giro-sejr, der for alvor indvarslede, at El Pistolero skulle blive en af alletiders allerbedste etapeløbsryttere,” siger han.

Faktisk kan man trække en lidt sjov parallel mellem ét af Danmarks største sportsøjeblikke og den sejr, som Contador rendte med i 2008.

”Der var noget dansk EM 1992 over det, da Contador kom til Italien direkte fra de spanske feriestrande og alligevel endte med at sætte en stor del af verdenseliten til vægs,” siger han.

Senere hen vandt Alberto Contador både Vuelta a España, Tour de France igen og også Giro d’Italia igen. Dog regner Emil Axelgaard netop denne sejr for noget helt specielt.

”Når det lader sig gøre, er det ikke mærkeligt, at Contador i de følgende år var i sin helt egen liga i etapeløbene, og selvom hans Giro-sejr i 2011 måske er den mest overlegne grand tour-sejr i nyere tid, rangerer 2008-triumfen formentlig endnu højere på spanierens egen liste over karrierens største øjeblikke. Her blev det nemlig klart, at der var tale om en særlig diamant og ikke bare en kortvarig døgnflue,” slutter Axelgaard med at pointere.

Læs med på mandag i næste uge, hvor anden del af interviewet med Emil Axelgaard tager læseren med til 2016 og en stækket rytter fra Sicilien, som genrejser sig selv til den helt store triumf.