\u201dJeg har ret p\u00e6ne forventninger til ham. Jeg synes, at han s\u00e5 okay ud i Dauphin\u00e9, selvom han ikke fik noget ud af det resultatm\u00e6ssigt. Og han k\u00f8rte et godt DM (tredjeplads, red.). S\u00e5 jeg tror, at formen er god, og sidste efter\u00e5r s\u00e5 vi, hvor god han er, n\u00e5r han er god,\u201d siger Emil Axelgaard om Honor\u00e9.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Eksperten henviser ikke blot til efteråret, men til hele perioden mellem Touren og VM 2021. Her sluttede Honoré i seks løb i træk aldrig dårligere end nummer fem, heriblandt var de tre på WorldTouren.
”Han er en mand, der har evnerne til at vinde en etape,” slår Emil Axelgaard fast, inden han fortsætter:
”Alle de etaper, hvor de ikke kører for (Fabio) Jakobsen, har han frit spil. Han vinder selvfølgelig ikke bjergetaperne, men de mange mellemetaper er gode for ham. Så han har masser af plads og potentiale, og han har også evnerne til at vinde, hvis det flasker sig.”
SKAL DU HAVE HONORE PÅ DIT MANAGERHOLD?
Belgiers corona er skidt nyt
Ifølge Emil Axelgaard kommer Honorés første chance på 8. etape, som slutter på en kategori 3-stigning i Schweiz, hvor Quick-Step-rytteren til dagligt bor.
Den følgende bjergetape er formentlig for vanskelig for Honoré, men 10. etape efter hviledagen ”bør være indenfor hans rækkevidde" i det rigtige udbrud. Sidstnævnte slutter på en 20 kilometer lang kategori 2-stigning.
De to sidste oplagte Honoré-chancer kommer på henholdsvis 14. og 16. etape, hvor udbruddet igen tegner sig til at kunne holde hjem. 14. etape har den klassiske mur Cote de la Croix Neuve kort målet i Mende, mens 16. etape er en bjergetape med en nedkørsel mod mål.
Emil Axelgaard understreger, at udbrud er Honorés vej til sejr. Og i disse kan han potentielt få selskab af holdkammerater, eksempelvis Kasper Asgreen.
”Til de kuperede etaper har de Honoré, Asgreen, (Mattia) Cattaneo og (Andrea) Bagioli og på de småkuperede måske også (Florian) Senechal og (Yves) Lampaert. De har så mange udbrudskort, at det vil være oplagt at prøve at skabe en overtalssituation.”
”Honoré har lidt flere etaper at vælge imellem end Asgreen. For han kører trods alt noget bedre op ad. Så de lette Alpe-etaper og den første Pyrenæer-etape er nok for svær for Asgreen. Men de knap så svære. 8., 13., 15. og 19. etape. Der burde der være muligheder for at se dem køre i udbrud sammen, hvis ikke de kører for Jakobsen.”
”Hvis” er et centralt ord i denne sammenhæng. For med kun en håndfuld oplagte sprinteretaper i årets Tour de France formoder Emil Axelgaard, at Quick-Steps førsteprioritet på 13., 15. og 19. etape vil blive at skabe en massespurt for Jakobsen.
For Honoré vil dette være ensbetydende med føringsarbejde - noget, som Emil Axelgaard frygter, at den 25-årige skal udføre en hel del af i sin Tour-debut.
”Det er lidt problematisk for Honoré, at (Tim) Declercq har måttet melde afbud. For nu mangler de en mand til at føre på de flade etaper. Og når jeg kigger ned over holdet, er det vel ham og Bagioli, der skal deles om det, medmindre de helt sælger Cattaneos klassement. Så han kan godt ende med nu at skulle bruge nogle kræfter på de flade etaper. Det er lidt ærgerligt.”
”For Jakobsens sejrschancer er det virkelig godt, at Declercq er ude (fordi erstatningen Senechal gavner Quick-Steps leadout, red.). Men for Honorés er det ikke så godt.”
Honoré har tre Grand Tours på CV´et. Alle har været ved Giro d´Italia (2019, 2020 og 2021). Han har to professionelle sejre på CV´et. Begge faldt sidste forår under henholdsvis Coppi e Bartali og WorldTour-løbet Baskerlandet Rundt.
Fik du læst vores analyse af Mikkel Bjerg, Andreas Kron, Magnus Cort, Jakob Fuglsang , Christopher Juul-Jensen, Kasper Asgreen og Mads Pedersen ?