Egan Bernal gjorde i dag comeback i Danmarks største cykelløb PostNord Danmark Rundt. Colombianeren havde en god følelse.
Annonce
Danmark lagde i dag landevej til Egan Bernals første løbskilometer i knapt et år, og efter første etape af PostNord Danmark Rundt var den colombianske stjerne lykkelig efter, at han havde veloverstået de 222,6 km fra Allerød til Køge.
"Det var en hurtig etape, men jeg følte mig godt tilpas," forklarede Egan Bernal til pressen efter etapen og tilføjer: "Jeg er glad for at komme igennem mit første løb. Ingen smerter og en god følelse, det var målet."
Egan Bernal skulle lige vænne sig til at sidde i et felt igen, men det gik hurtigt. Efter godt 150 km strøg colombianeren til fronten og arbejdede for sine holdkammerater.
"Det var fint at sidde i feltet, de første ti kilometer var lidt underlige, men derefter gik det fint," forklarer Ineos-stjernen.
"I finalen vil jeg ikke tage nogle risici, så jeg tog den roligt de sidste kilometre," påpeger colombianeren, som slog ud og trillede i mål.
Bernal trillede i mål på en 105. plads godt to minutter efter dagens etapevinder Olav Kooij.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce