De to sprinter-esser kører forskellige programmer i starten af sæsonen inden de slår pjalterne sammen i årets første store løb.
Annonce
Lotto-Dstny rykker i 2023 ned fra WorldTouren, og skal køre som ProTeam, men det 37 år gamle hold har dog ikke mistet holdets store navne.
Udover danske Andreas Kron bliver holdets to sprintere, Caleb Ewan og Arnaud De Lie, på holdet, og nu har en af holdets sportsdirektører løftet sløret for, hvordan deres de første par måneders løbsprogram ser ud for de to.
Australske Ewan starter sin 2023-sæson allerede om godt to uger, når han kører det australske mesterskab, som han, overraskende nok, aldrig har vundet som senior.
Ewan bliver herefter i Australien resten af januar, hvor han først kører Tour Down Under og senere løbet med det mundrette navn Cadel Evans Great Ocean Road Race. Begge løb kommer han til at køre for det australske landshold, da Lotto-Dstny ikke stiller op i de to løb.
Arnaud De Lie starter derimod sæsonen i det spanske, hvor han kører Classica Valenciana, der sidste år blev vundet af italieneren Giovanni Lonardi.
Derefter kører han et par franske løb og Kuurne-Bruxelles-Kuurne, før han kører karrierens første WorldTour-etapeløb i form af Paris-Nice.
Ugen efter byder kalenderen på endnu en debut for De Lie, når både han og Ewan stiller til start i Milano-San Remo, hvor den australske stjerne har to andenpladser, men aldrig har vundet.
Efter det italienske monument er de nærmere detaljer i kalenderen stadig ukendt for de to sprintere, men det er dog kendt, at De Lie skal køre Paris-Roubaix, og at Ewan skal køre Tour de France.
Caleb Ewan havde en lidt skuffende 2022-sæson, mens det belgiske stjernefrø derimod havde en debutsæson til historiebøgerne med hele ni sejre.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce