
Kongeetapen af Giro d'Italia til Aprica blev vundet af Jan Hirt, og tjekken var lykkelig efter sejren og siger, at netop en Giro-etapesejr er grunden til, at han er cykelrytter.
Annonce
Jan Hirt kørte alene over målstregen til etapesejr i Aprica på dagens 16. etape af Giro d'Italia.
I sit vinderinterview efter etapen fortæller han, at en etapesejr i Giroen er det mål, der har fået ham til at blive ved med at cykle.
"Jeg får ofte spørgsmålet, hvorfor jeg cykler. Det er fordi, jeg en dag vil vinde en Giro-etape, og så kan jeg stoppe. Jeg er rigtig glad, men jeg stopper ikke nu," griner han.
Det så svært ud på finalestigningen for Jan Hirt, men han angreb efter Lennard Kämna, og det endte med at give pote.
"Jeg vidste, at jeg ville angribe på den stejleste del af stigningen. Lennard Kämna havde en stor føring til vores gruppe, så det så svært ud, men jeg ville prøve. Og det er en god ting, jeg gjorde det," siger han.
Den 31-årige tjekke siger også, at han havde mekaniske problemer på dagens sidste bjerg, men det var ikke kun cyklen, der var problemet til sidst, forklarer han.
“Jeg havde nogle problemer med cyklen på den sidste stigning med gearskiftene. Min kæde sprang over hver gang. Og jeg havde også kramper i nedkørslen. Det gjorde ondt, men jeg ville virkelig gerne vinde. Jeg kæmpede alt, hvad jeg kunne, til slut," afslutter Hirt.
Annonce
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce