Tom Dumoulin og Team Sunweb kunne ikke formå at blive verdensmester i holdløb for andet år i træk, men i stedet blev det Quick-Step Floors, der løb med VM-guldeti Østrig. Sølvmedaljen kom dog i hus for Sunweb, en præstation, som den hollandske stjerne tods alt kan se opmuntrende perspektiver i.
Annonce
Med bedste tid på anden mellemtid i søndagens holdløb ved VM så det lovende ud for de forsvarende mestre fra Sunweb. På de sidste 20 kilometer tabte de forsvarende mestre dog en del tid, hvilket resulterede i en andenplads ved målet i Innsbruck. Holdets store profil var naturligvis skuffet, men gik alligevel fra podiet med oprejst pande.
”Det føles selvfølgelig skuffende efter sidste års sejr, men vi leverede faktisk en rigtig god holdtidskørsel, som vi kan være stolte af. Selvfølgelig med titlen som forsvarende mestre er det skuffende ikke at vinde,” siger Dumoulin til Feltet.dk.
Den fire kilometer lange stigning blev meget afgørende for løbets udfald på en rute, hvor Dumoulin og Sunweb var nogle sekunder efter Mitchelton ved første mellemtid, men havde bedste tid ved anden mellemtid på toppen af stigningen. Ifølge Dumoulin slap kræfterne dog op efter stigningen, hvorfor sejren gled ud af hænderne på de forsvarende mestre.
”Ruten var opdelt i to halvdele. De første 40 kilometer var meget hurtige, og så var der de sidste 20 kilometer med stigningen. Jeg syntes, at vi gjorde et godt stykke arbejde, men vi havde ikke kræfterne efter stigningen til at gøre forskellen, hvorfor vi tabte noget tid. Der var ikke nogen speciel plan udover at holde et højt tempo, og hvis nogle ikke kunne følge med, måtte man efterlade dem. Det kan man også kalde samarbejde,” forklarer Sunweb-profilen til Feltet.dk.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce