Det belgiske etapeløb Baloise Belgium Tour er det næste cykelløb på kalenderen for den 25-årige dansker Casper Pedersen fra Team DSM.
Annonce
Casper Pedersen skal agere hjælperytter, når han er til start for Team DSM ved Baloise Belgium Tour i denne uge.
Det skriver holdet i en pressemeddelelse.
Baloise Belgium løber af stablen på onsdag med 1. etape. Her skal rytterne ud på en 175 kilometer lang etape med en mulig puncheur-finale, der blandt andet byder på brostensstykker.
Team DSM kommer ind til løbet med flere kort på hånden, og en af dem er danske Casper Pedersen, som er udset en hjælperrolle i det belgiske etapeløb.
"Vores målsætning i denne uge vil være at gå efter etapesejre. I spurterne fokusere vi på et stærkt lead-out med Cees (Bol, red.) som vores hurtige afslutter, mens Chris (Hamilton, red.) og Nils (Eekhof, red.) vil få chancen på de hårdere etaper med stor støtte fra Casper Pedersen og Joris Nieuwenhuis," siger sportsdirektør Luke Roberts.
Pedersen kommer ind til løbet, efter han i forrige uge vendte tilbage til løbsprogrammet med cykelløb i Frankrig. Her var han til start i det franske etapeløb Boucles de la Mayenne efter en længere løbspause.
Under årets Gent-Wevelgem tilbage i marts styrtede DSM-danskeren og udgik med et brækket kraveben. Det tvang ham ud i en løbspause på to måneder, inden han som sagt genoptog sit løbsprogram i slutningen af maj.
Udover Pedersen er den danske Quick Step-rytter Michael Mørkøv også til start i Baloise Belgium Tour.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce