Den schweiziske Team Virtu-rytter Doris Schweizer vil ikke være at finde på det danske mandskab for den kommende sæson, når hun bytter den danske tilværelse ud med en spansk én af slagsen.
Annonce
Den dobbelte nationale mester Doris Schweizer har tilbragt de seneste to sæsoner på Bjarne Riis’ danske kvindemandskab, men dette kommer hun altså ikke til i den kommende sæson. Hun skifter nemlig det kommende Team Waoo ud med Bizkaia-Durango, som begår sig i Spanien.
Den 29-årige Schweizer har i de seneste to sæsoner kørt for Team Virtu, hvor hun f.eks. er sluttet i top-10 i VM i enkeltstart, mens de helt store sejre dog er udeblevet på det danske mandskab. Hun glæder sig nu til at få et skift i hverdagen.
”Jeg vil så gerne køre for Bizkaia-Durango næste sæson og bo i Baskerlandet, lære et nyt sprog og en ny kultur. Ét af mine hovedmål bliver Emakumeen Bira, så er et specielt løb at køre, når mandskabet er på hjemmebane. Jeg håber at have så godt et løb, som jeg havde for to år siden. Jeg ser også frem til at køre den spanske cup for første gang,” siger Schweizer til mandskabets hjemmeside.
Netop for to år siden sluttede Schweizer i top-10 i det spanske etapeløb, som altså er et stort mål for hendes nye mandskab. Schweizer har inden perioden hos Team Virtu været omkring Cylance Pro Cycling, Bigla Pro Cycling og Astana BePink.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce