Du finder her henholdsvis første, anden, tredje og fjerde artikel med Nikolai Nordsborg.

I Tour de France 2022 kørte Jonas Vingegaard flere af de hurtigste bjergtider siden de dopingprægede 00´ere.

På eksempelvis Hautacam var Vingegaards 36:37 næsten to minutter langsommere end Bjarne Riis´ rekord på 34:41.

På den anden side var tiden næsten et minut hurtigere end suveræne Vincenzo Nibali fra 2014, yderligere syv sekunder bedre end de dopede Leonardo Piepoli og Juan Jose Cobo i 2008 og tilmed blot 17 sekunder fra Lance Armstrongs soloridt 22 år forinden.

Til Vingegaards fordel har viden indenfor blandt andet udstyr, træningsmetoder, ernæring og restitution udviklet sig enormt i de seneste år. Så hvad bør vi mene om danskerens troværdighed?

Feltet.dk har spurgt humanfysiolog og institutleder for Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Nikolai Baastrup Nordsborg.

”Det, som jeg har noteret mig, er, at Team Danmarks folk har sagt, at han altid har præsteret nogle overbevisende testresultater,” indleder Nordsborg, som dog understreger, at han ikke har specifikt kendskab til Vingegaards data.

”Det er jo positivt. Det er meget positivt, hvis man har en stabil karriereudvikling, og det ikke pludselig er noget, der opstår.”

Foto: Sirotti.

I den forbindelse bemærker Nordsborg, at Vingegaards professionelle løbspræstationer ligeledes har været stabilt opadgående. Som neo-pro toppede han med en etapesejr i Tour de Pologne, året efter i 2020 kørte han et flot, omend ustabilt, Vuelta a Espana som hjælperytter, hvorefter han besatte andenpladsen i Tour de France.

Vingegaards karriere nåede naturligvis sit foreløbige klimaks med Tour-sejren i sommer.

”Jeg har noteret mig, at hans præstationer ser ud til at være stabile, og det er positivt. Det underbygger historien om, at det sker på naturlig vis,” fortæller humanfysiologen og uddyber:

”Det, som vi så i gamle dage med dopingen, var nogle eklatante udsving i præstationen. Den ene dag fløj folk henover bjergtoppene, og den næste dag kunne de slet ikke følge med. Det ser vi ikke rigtig mere. På overfladen ser det tilforladeligt ud.”

De famøse watt

Hverken Vingegaard og Jumbo-Visma eller Tadej Pogacar og UAE Team Emirates har offentliggjort nogen data fra sidste års Tour de France. Ikke desto mindre har forskellige fans og matematikere udført beregningerne på, hvor mange watt per kilo som duoen kørte op ad bjergene med.

Disse data har været genstand for debat og spekulationer, men kan man overhovedet stole på deres præcision?

”Ja, det kan man. Jeg betragter faktisk de beregninger på Hautacam og de andre stigninger som meget troværdige,” udtaler Nordsborg og forklarer:

”Der er selvfølgelig nogle usikkerheder. De går mest af alt på, hvordan vinden lige præcis har været i hvert eneste stræk. Det er klart, at når det er vindstille, så er det ikke det store problem. Men hvis der den ene dag står en stiv pelikan den ene vej, og det så er modsat den næste dag, så er det svært at sammenligne. Temperaturen er en anden ting, og de forudgående kilometer og dage er en tredje ting.”

”Hastigheder, stigningsprocenter og vægt af rytter og cykel. Det er tal, som er ret nemme at få fat i. Og med dem kan man se ret præcist, hvad den her gennemsnitseffekt har været i watt per kilo.”

”Det er dog også besværlige elementer i regnestykkerne. Det er jo ikke lige meget, om du kører op med en konstant effekt, eller om man kører op med et antal accelerationer. Det er svært at regne på. Det er svært at sætte accelerationerne på formel. Det kan vi ikke kvalificeret sætte tal på, hvis vi ikke har rytternes data. Men det ændrer ikke ved, at beregningerne overordnet set er troværdige.”

Foto: Sirotti.

Hvad stop and go-kørsel overfor stabilt bjergtempo angår, blev sidste års Tour-bjerge kørt meget forskelligt. Stigninger som La Super Planche des Belles Filles, Col du Granon, Col d´Azet og Hautacam blev kørt stabilt, mens Alpe d´Huez og Spandelles så Pogacar angribe Vingegaard utallige gange.

Det har dog ikke afholdt diverse Twitter-brugere fra at forsøge at udregne Vingegaards watt per kilo, eksempelvis at han kørte omkring 6,32 watt per kilo på Hautacam, 6,10 watt per kilo i 36 minutter på over 2000 meter høje Col du Granon og 7,25 watt per kilo i ni minutter på Côte de la Croix Neuve.

Hvor ligger Vingegaards watt, i forhold til hvad der er menneskeligt muligt?

”Det er svært at sige, hvad der er menneskeligt muligt. Kan man regne sig frem til et menneske, der kan lave det samme? Det kan man sagtens, men det kommer an på forholdene. Det vil ikke være særligt problematisk at finde en rytter, der sætter sig på en cykel og laver 6,3 watt per kilo i 30 minutter.”

”Der, hvor det er interessant, er, når man har kørt i tre uger, det er varmt, og man har kørt flere timer på dagen allerede. Så er der mange ting, der gør, at det bliver sværere.”

Nordsborg gør endvidere opmærksom på, at Vingegaards watt-data ikke smadrer rekorderne i moderne cykelsport.

Estimerede watt per kilo som funktion af tid over de bedste klatrepræstationer i 2022. Foto: Kārlis Ozols/Cycling Graphs.

I 2021 kørte Pogacar op ad Parti di Tivo på 4. etape af Tirreno-Adriatico med estimerede 6,34 watt per kilo i 36 minutter, og Remco Evenepoel er i flere tilfælde blevet anslået til omkring 6,50 watt per kilo i 30 minutter.

”Man kan kigge på de andre ryttere. Er der andre, der kan det samme? Det er der jo. Men de kan ikke gøre det lige så tit eller lige så konstant. Er det (Vingegaards data, red.) uhørt? Nej, det er det ikke. Er det i den absolut bedste ende af spekteret? Ja, det er det. Er vi langt fra, hvad vi så i 90´erne? Ja, det er vi også.”

Med sidstnævnte henviser Nordsborg selvfølgelig til de bedste præstationer fra dopingdagene før årtusindeskiftet. Her lå ryttere som Marco Pantani, Riis og få år senere Armstrong på estimerede 6,70-6,90 watt per kilo for samme varighed.

Med i den sammenhæng skal dog også nævnes, at Vingegaard og Pogacar på de kortere stigninger procentmæssigt er tættere på tidligere præstationer end på de længere af slagsen. På Côte de la Croix Neuve var de eksempelvis blot en håndfuld sekunder fra Pantanis rekord.

At det netop er på de kortere stigninger, at nutidens ryttere kan nærme sig 90´ernes og 00´ernes, er dog ifølge Nordsborg ganske logisk.

”Man kan sige, hvad betyder de kortere stigninger i fysiologisk forstand? Det betyder, at man er tættere på at køre på sin absolutte maksimale iltoptagelse, i den periode stigningen varer.”

”Det, som vi ved om specielt EPO og blodtransfusioner, er, at de øger den maksimale iltoptagelse lidt, men at de har kæmpe stor effekt på den relative belastning, man kan arbejde på i en given periode - og hvor lang tid, man kan ligge på en given relativ belastning (af den maksimale iltoptagelse, red.).”

”Så i det perspektiv er det faktisk meget fornuftigt, at det er i de kortere intense arbejdsperioder, hvor den maksimale iltoptagelse er begrænsningen, at man ser de mindste forskelle,” fortæller Nordsborg, som dog også tilføjer, at dopingens effekt på den maksimale iltoptagelse kan nå op mod 10-12 procent, selv hos folk der i forvejen er trænede.

Den endelige dom

Mens Nordsborg ser estimeringerne af Vingegaards rå data som ”exceptionelle, men troværdige”, ser han heller ikke noget mistænkeligt ved danskerens og de øvrige rytteres kørestil fra dag til dag.

”Jeg synes, at vi ser alle de rigtige ting. Vi ser, at han (Vingegaard, red.) er begunstiget med nogle fantastiske folk, der kan trække for ham i starten af løbet. Det sparer man en masse kræfter på.”

”Jeg synes også, at der er en god forklaring på, at Pogacar må give op (på 11. etape, red.). Han er efterladt alene. Han bliver angrebet af to mand, der er ultrastærke. Han er nødt til at lave dobbelt så mange accelerationer som de to andre. Det koster. Der er ikke noget, der får mig til at tænke: ”Det der ser forkert ud”. Tværtimod synes jeg, at det ser troværdigt ud.”

Foto: Sirotti.

Nordsborgs endelige konklusion på Tour-kongen og de øvrige klassementsstjerner anno 2022 er således ganske klar.

”Hvis, der er nogen, som (i dag) har gjort noget ulovligt, så har de i hvert fald gjort det på et meget mindre niveau. For de ligger på et niveau, hvor man burde kunne komme hen naturligt. Men at give et meget klart tal for, hvad der er menneskeligt muligt er meget svært,” siger Nordsborg og slår fast:

”Så jeg tror bare, at man må kigge på det, der køres, og virker det så troværdigt, når man tager alle omstændigheder i betragtning? Det synes jeg, at det gør.”

”Med det, jeg har set, og de data, jeg har kunnet læse mig til, og de fluktuationer, jeg har set i præstationssammenhæng, så synes jeg, at det virker troværdigt. Hvis jeg skulle sige noget andet, så skulle jeg i hvert fald have nogen data tilgængelig, som jeg ikke har i dag. Jeg må sige, at det virker troværdigt.”

Senere i artikelserien vil du kunne læse om Nordsborgs samlede vurdering af dopingkampen i cykelsporten, samt hvordan rytternes data skulle udvikle sig, for at han ville blive mistænkelig.

Først vil Jonas Vingegaards træner, Tim Heemskerk, imidlertid fortælle, hvorfor han tror, at Vingegaard endnu ikke har præsteret sine bedste tal.

Læs også

Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege