Der var tung schweizisk dominans da det professionelle mountainbike-felt i går testkørte næste års OL-rute. Nino Schurter vandt hos herrerne mens Jolanda Neff vandt på kvindesiden.
Annonce
På trods af et afbud fra Mathieu Van der Poel, var det nogle af de skrappeste Mountainbike-ryttere fra hele verden, som stillede til start da ruten for næste års OL-rute i Mountainbike skulle køres.
Løbet er en del af den række af test-events, der er foregået henover dette år. Blandt andet kørte landevejsrytterne et lignende test-løb i juli måned, hvor italienske Diego Ulissi vandt.
Der blev kørt to forskellige løb for det professionelle mountainbike-felt for henholdsvis mænd og kvinder, og her bød ruten på to vidt forskellige typer løb.
Hos herrerne betød vinden at løbet forblev samlet i lang tid. Således var der stadig seks ryttere samlet i front inde på sidste omgang
.
Herfra trådte storfavoritten Nino Schurter dog i karakter, og den olympiske guldvinder fra Rio de Janeiro satte en for en de andre til vægs, så han med en halv omgang tilbage lå alene i front.
Den føring holdt 33-årige Schurter, og den levende mountainbike-legende ligner i den grad en af de tunge favoritter til næste års OL, hvor han har mulighed for at tage sin anden guldmedalje.
Hos kvinderne udviklede løbet sig noget anderledes. Her trådte schweiziske Jolanda Neff væk fra de andre lige fra start af, og hun endte med at komme i mål hele et minut og 46 sekunder før den næstbedste.
Hos herrerne blev podiet fuldendt af Victor Koretzky (Frankrig) og Luca Braidot (Italien), imens det hos kvinderne blev til tung schweizisk dominans, da Sina Frei (Schweiz) tog sig af andenpladsen og Anne Terpstra (Holland) blev treer.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce