Om kun fire dage tager flere af de allerbedste danske baneryttere hul på danmarksmesterskaberne i omnium, når Odense Cykelbane lægger gulv til en højtprofileret duel. Både på kvinde- og herresiden er der deltagelse fra øverste hylde.
Annonce
Mens de danske baneryttere bliver ved med at imponere til World Cups og andre turneringer på banen, så er de nationale mesterskaber ikke at forglemme. Sådan er det også for Lasse Norman Hansen, Casper Folsach, Julius Johansen, Niklas Larsen, Julie Leth og Trine Schmidt, som alle tager del i DM i omnium i næste uge.
De profilerede ryttere bliver flankeret af en række unge talenter, som håber på at bevise, at de kan bide skeer med den absolutte verdenselite. Trine Schmidt og Julie Leth har imponeret så sent som i dag, hvor de to danskere tog en flot sølvmedalje i parløb ved World Cuppen i Berlin.
Sideløbende med DM i omnium afholdes også DM i sprint, som til gengæld ikke er blandt de mest velbesøgte grene i Danmark - det beretter Cykling Odense i pressemeddelelsen, som de har udsendt i forbindelse med arrangementet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce