Jolien D’hoore tog i dag sin første sejr i 2019, da hun vandt spurten i Emakumeen Bira. Det var hun efterfølgende yderst tilfreds med, og hun skamroste sit Boels-Dolmans-hold, der gjorde alt rigtigt.
Annonce
Jolien D’hoore tilskriver holdet æren for sin første sejr i Boels-Dolmans-farverne.
D’hoore tog i dag en flot sejr på første etape af det spanske løb, Emakumeen Bira. Hendes hold arbejdede dagen igennem for den hurtige belgier, der til sidst kunne tilbagebetale med en suveræn sejr.
”I finalen fulgte et par klatrere et par andre klatreres angreb, men teamet parerede alle fejl. Det var dejligt at se. De gav mig også et perfekt lead-out. Jeg er meget glad for, at jeg var i stand til at afslutte holdets hårde arbejde,” sagde D’hoore umiddelbart efter etapen.
Jolien D’hoore har langt fra haft en nem start på sin tid hos Boels-Dolmans, da hun i Ronde van Drenthe styrtede hårdt. Dette kostede resten af hendes forår, og det er først nu, den tidligere belgiske mester for alvor er kommet tilbage.
I morgen kan hun naturligvis i klæde sig løbets orange førertrøje, når løbet ruller videre med anden etape.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce