Det danske U23-landshold var stærkest i mandagens holdtidskørsel ved Tour de l’Avenir, hvor Belgien og Norge blev henvist til de sekundære placeringer. Løbets gule førertrøje røg i norske hænder, hvor Hakon Aalrust (Norge) er ny mand i førersædet.
Annonce
Magnus Bak Klaris (Danmark) var tæt på at køre sig i gult på holdtidskørslen ved Tour de l’Avenir, men selvom det blev til dansk sejr, kørte den unge dansker ikke med sine holdkammerater over målstregen.
Etapereferat:
Den franske by Orléans dannede rammerne om mandagens 20,2 lange og flade holdtidskørsel ved Tour de l’Avenir. Første hold til at sætte en lovende tid blev det amerikanske landshold, der i tiden 22 minutter og 36 sekunder var det første hold til at komme under de 23 minutter. Amerikanerne kørte med en gennemsnitsfart på hele 53 kilometer i timen, hvorfor det i lang tid lignede et topresultat.
Det belgiske landshold ville det dog anderledes, da de blåblusede krydsede stregen i Orléans 11 sekunder hurtigere end amerikanerne, der nu var skubbet ned på andenpladsen for de sidste 11 startende hold, hvor det danske landshold startede næstsidst.
Netop danskerne viste høj klasse, da de i tiden 22 minutter og 11 sekunder satte klart bedste tid, hvorfor førertrøjen efter alt at tyde sad på Bak Klaris. BHS Almeborg-rytteren blev desværre ramt af defekt ude på ruten og kunne derfor ikke følge holdkammeraterne over målstregen, hvor en gul førertrøje ellers ville have ventet på den unge dansker. Det lavede trods alt ikke om på en flot dansk sejr i kampen mod uret i det prestigefyldte franske etapeløb.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce