Sandgrave, trapper, mudder og off cambere er blot nogle af de udfordringer, man kan m\u00f8de som crossrytter.<\/p>","
Bortset fra sandgraven var det ogs\u00e5 det, der ventede rytterne, da der s\u00f8ndag blev k\u00f8rt DM i cross i Odense.<\/p>","
Ruten p\u00e5 omr\u00e5det omkring Syddansk Universitet b\u00f8d p\u00e5 flere sv\u00e6re passager, og der var tydeligvis forskellige m\u00e5der at gribe udfordringerne an p\u00e5. Ingen af delene var dog et tilf\u00e6lde.<\/p>","
\u201dMin indgangsvinkel til DM-ruten var, at jeg ville lave noget, der var s\u00e5 sv\u00e6rt som muligt uden at v\u00e6re farligt,\u201d forklarer rutemaster Thomas N\u00f8rup til Feltet.dk.<\/p>","
Den assisterende landstr\u00e6ner, som der ogs\u00e5 st\u00e5r p\u00e5 Thomas N\u00f8rups cv, havde ikke i sinde at genere nogen, han \u00f8nskede snarere at ruste de danske ryttere til de ruter, de kan m\u00f8de, n\u00e5r de kommer til udlandet.<\/p>","
\u201dJeg fors\u00f8gte at l\u00e6gge ruten s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 dem, man ser i World Cuppen i Zonhoven og Namur (Belgien, red.). Det har vi for lidt af i Danmark. Danske ruter bliver ofte for kedelige, og s\u00e5 er det f\u00f8rst, n\u00e5r rytterne kommer til udlandet, at de finder ud af, hvad der egentlig kr\u00e6ves for at kunne v\u00e6re med p\u00e5 det niveau,\u201d siger Thomas N\u00f8rup.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Skulle afspejle VM-ruten i Bogense
Den 2.-3. februar afholder en anden fynsk by, nemlig Bogense, VM i cyklecross for blot anden gang i danmarkshistorien.
I november 2017 var Bogense vært for fjerde afdeling af UCI’s cyklecross World Cup, og det bliver nogenlunde samme rute, som VM til februar skal køres på.
”Jeg håber, at de ryttere, der kørte World Cup i Bogense i sidste sæson, kunne genkende noget af det derfra til DM, og at de kan genkende det igen, når de kommer til VM i Bogense til februar,” siger Thomas Nørup.
Feltet.dk talte i løbet af søndagen med de tre vindere i løbene for henholdsvis U19, U23 & elite-herre, som også er de klasser, der skal dystes i ved VM, og her var der bred enighed om rutens kvaliteter.
”Det var en virkelig fed rute i dag (søndag, red.), den minder meget om den, der bliver kørt VM i Bogense på, så det har de gjort rigtig godt, det er en klasse rute,” sagde Danmarksmesteren Sebastian Fini Carstensen efter sin anden DM-titel søndag, og han blev bakket op af en af sine yngre kollegaer.
“Ruten var total fed, den var helt vildt teknisk. Det var lidt som den, vi så i Bogense sidste år. Det er bare lige en rute for mig, så det var fantastisk,” sagde Joshua Amos Gudnitz, der vandt DM-titlen for U19-ryttere.
Målsætningen er at højne niveauet
For rutemaster Thomas Nørup handlede det ikke udelukkende om at forberede rytterne på VM i Bogense. Ruten og den læringsproces der ligger i at køre den, skal nemlig ses i et meget større perspektiv.
”Jeg vil gerne have rytterne til at se ruten som et rent lærred, og så kan de selv sætte deres streger på det. Det kan godt være, at den streg der allerede er der, er den hurtigste, men de skal i hvert fald tænke over, om der er en anden, der kunne være hurtigere," siger Nørup.
Alt sammen er altså gjort med talentudviklingen for øje, og skal vi som nation kunne konkurrere med de store cross-nationer, skal den udvikling starte allerede tidligt.
”Jeg vil gerne højne kvaliteten i dansk cross generelt, og det skal efter min mening gøres, fra rytterne er helt unge, så de vænner sig til, at det er den slags de risikerer at møde i udlandet,” siger Nørup, der mener, at flere af de danske ruter simpelthen er for lidt udfordrende.
”Der var DM i Odder for to år siden, og jeg synes, at ruten i Odder er sindssygt fed, og jeg havde selv en fest på den, da jeg kørte den, men jeg var kun af min cykel én gang per omgang, og så er det efter min mening ikke svært nok.”
Efter løbet i Odense søndag har tilkendegivelserne om ruten været overvejende positive for Thomas Nørup, der dog også har hørt fra enkelte af de mindre ryttere, der havde en smule svært ved at overkomme den teknisk udfordrende tur.
”Meningen er jo, at det skal være sjovt, det skal ikke kun være svært, det skal også være sjovt. Der var nogle, der syntes, at ruten var for svær, og det må jeg jo tage til efterretning. Måske skal man dele ruten op, så der er en kortere rute for de helt unge,” slutter Thomas Nørup.