Når Rohan Dennis starter Tour Down Under, bliver det ikke kun hans debut som Bahrain-Merida-rytter, men også første gang han kører på hjemmebane som verdensmester i enkeltstart - og det betyder meget.
Annonce
Rohan Dennis har haft to klare mål i sin karriere indtil videre. Australieren har altid vist en forkærlighed for enkeltstarten, hvor talentet ikke har været til at overse - sideløbende med udviklede ambitioner om at køre klassement.
Førstnævnte talent har nu kastet en titel som verdensmester af sig, og Dennis glæder sig meget til at vende hjem til Tour Down Under for at køre, mens han er verdensmester - endda til trods for, at han ikke kommer til at bære trøjen fysisk i løbet, som ikke indeholder en enkeltstart.
”Det beviser, at jeg kunne gøre det. Jeg har altid vidst, at jeg kunne, men man har altid en smule tvivl - selvom det kun er en halv procents tvivl - om, hvorvidt det skulle ske. Jeg vidste, at jeg havde fysikken og psyken til det, men det var bare dejligt at kunne gøre,” siger Rohan Dennis til Cyclingnews.com.
Rohan Dennis har tidligere vundet Tour Down Under i 2015, hvor han blandt andet blev nummer to på etapen til Willunga Hill.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce