Rohan Dennis imponerede i dagens finale, hvor han igen beviste, at han sagtens kan sidde med på stigningerne og ikke tabe for meget tid.
Annonce
Der er ingen tvivl om, at det for Rohan Dennis handler om ikke at tabe for meget tid i Schweiz Rundt, indtil feltet når enkeltstarten på ottende etape. Her kan han nemlig utvivlsomt hente tid på ryttere som Egan Bernal.
Derfor var første prøvelse i dag, hvor han skulle holde sig til i klassementet, og australieren tabte kun omtrent et halvt minut til stærke Bernal.
“Starten efterlod os en smule stressede og ret våde. Da udbruddet kørte væk, lykkedes det os at holde os ude af problemer. På den sidste stigning var Domenico og jeg i gode positioner, hvilket praktisk talt efterlod os til bare at kunne lide hele vejen til toppen, hvilket var det bedst mulige scenarie,” fortæller Rohan Dennis.
Det er derfor naturligt, at Rohan Dennis gerne vil gentage samme scenarie i morgen, således at han altså får chancen i overmorgen på enkeltstarten.
“I morgen vil jeg forsøge mere af det samme. Stigningerne er længere, og jeg håber, at jeg kan blive i klassementet før den sidste enkeltstart. Hvis jeg kan blive hos Bernal, kan jeg måske få trøjen tilbage og få mig i en god position for måske at få et podium. Det ville være perfekt,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce