Siden den lidt overraskende sejr ved VM i Ponferrada i 2014 har BMC været holdet, der skal slås i de fleste holdløb. Det skyldes hovedsageligt tilstedeværelsen af Rohan Dennis, der med margin har etableret sig som verdens bedste i den specielle disciplin. Siden gennembruddet for tre år siden er BMC faktisk kun to gange blevet besejret i løb, hvor man har haft Dennis på holdet.

Forud for dagens løb i Bergen var det imidlertid klart, at den yderst kuperede rute ville gøre det vanskeligt for BMC at erobre en tredje titel. På papiret var det klart, at Sunweb og Sky havde mere homogene mandskaber med mange klatrestærke typer, og dermed var det i høj grad Dennis’ ekstraordinære styrke, der skulle kompensere for de tungere fyre som Daniel Oss, Miles Scotson og Silvan Dillier, der ventedes at få det svært på stigningerne.

Trods Dennis’ åbenlyse styrke, der flere gange tvang ham til at vente på sine holdkammerater, rakte det imidlertid ikke til sejr. Med en beskeden margin på bare 8 sekunder måtte amerikanerne se sig besejret af Sunweb, der forud for løbet af mange, herunder Feltet.dk, var blevet udpeget som løbets store joker. Og Dennis er ikke i tvivl om, hvad der kostede sejren. Det var netop den manglende homogenitet, der betød, at Sunweb næsten hele vejen holdt sammen på alle seks mand, mens BMC tidligt tabte Silvan Dillier og med 3,5 km igen blev reduceret til det krævede minimum på fire mand, da også Miles Scotson faldt fra.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

”Det gjorde helt sikkert forskellen,” fortæller Dennis i et eksklusivt interview med Feltet.dk. ”Vi var først fem, siden fire. Hvis noget gik galt - eksempelvis hvis en rytter mistede hjulet på manden foran - skulle vi vente. Havde vi været flere, havde vi kunne miste en. Nu var vi nødt til at vente. Vi var jo kun fire.”

Med sin status som verdens førende mandskab i disciplinen er en sølvmedalje altid en skuffelse for BMC, også selvom ruten på forhånd lignede en udfordring for det amerikanske superhold. Alligevel er Dennis tilfreds med indsatsen, der altså gav den anden sølvmedalje i træk både for australieren og hans hold.

 ”Vi var 4 sekunder foran med 4 km igen. Vi nåede ikke målet, men vi leverede stadig en ganske god præstation som hold,” konkluderer han. ”Meget af det, vi foretog os, var selvopofrelse for holdet. Der var ryttere, der helt bevidst ofrede sig fuldstændigt. Da jeg ikke følte mig stærk, gav jeg lidt ekstra forud for bestemte punkter på ruten. Det var en god holdpræstation, men det faldt bare sammen på de sidste 5 km.”

Feltet.dk havde også en længere snak med Dennis om hans vurdering af præstationen i Vueltaen, den sygdom, der tvang ham ud af det spanske løb, og hans forventninger til onsdagens enkeltstart. Det kan du læse mere om i de kommende dage.