Selvom han gerne vil køre cykelløb, er Van Avermaet enig i aflysningen af de mange løb.
Annonce
Det meste af cykelverdenen er i øjeblikket sat i venteposition, og det gælder også for Greg Van Avermaet. Mange af forårsklassikerne, som igen i år var belgierens store mål, er nemlig blevet aflyst, og dem, der er tilbage, er i fare for at lide samme skæbne.
Den olympiske mester accepterer dog fuldt ud, at løbene bliver aflyst på stribe for at begrænse smitte med coronavirus. Selvom han befinder sig i et vakuum, er der nemlig ting, der er vigtigere for Van Avermaet end cykelsporten.
”Det er en skam, da vi har trænet hårdt frem mod et bestemt mål hele vinteren. Det er dog det samme for alle i samfundet, i og med at folk ikke kan gøre, hvad de har lyst til. Folkesundheden er vigtigere end vores sport i øjeblikket. Vi må se, hvornår vi kan starte igen,” siger Van Avermaet til Sporza.be.
”Normalt ville jeg køre i Tirreno nu, men i stedet er jeg derhjemme. Jeg kom tilbage fra Sierra Nevada i fredags, og nu venter jeg på at se, hvad der sker. Jeg prøver også på at følge op på regeringens tiltag, være hjemme så meget som muligt og mindske kontakt med andre.”
Greg Van Avermaet skal forsvare sit olympiske guld den 9. august, hvis Legene altså ikke bliver aflyst.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce