
Den firedobbelte Tour de France-vinder viste glimt af fordums styrke i årets Tour, da han blev nummer tre på Alpe d’Huez, men hans kamp for at genfinde sit topniveau led siden et tilbageslag.
Annonce
Chris Froome havde Tour de France i et jerngreb fra 2013 til 2017, med undtagelse af 2014 hvor han måtte forlade løbet efter et styrt på brostenene på 5. etape.
Men i de seneste par år har virkeligheden i den grad været en anden for den tidligere vinder.
En lang genoptræningsperiode, et holdskifte og nu en længere kamp mod COVID-19 er blandt de udfordringer, som Froome har måttet kæmpe med siden sin seneste Tour-sejr.
”At forlade Touren med Covid-19 ødelagde mine Vuelta-forberedelser” – Chris Froome før 8. etape
I årets Tour så det endelig ud, som om at formen var på vej i den rigtige retning for den tidligere vinder af alle tre Grand Tours, men han måtte forlade løbet på 17. etape grundet virussen.
Selvom Froome efterfølgende vendte tilbage i årets Vuelta, var det tydeligt, at han ikke var den samme rytter, som vi så på Alpe d’Huez i årets Tour.
”Jeg var ikke i stand til at komme mig over det. Jeg følte aldrig, at jeg havde meget energi på cyklen. Jeg tog til Vueltaen for at opbygge min form gennem løbet, men jeg følte mig flad igennem hele løbet," siger Froome til Cyclingnews.
Annonce
Senfølgerne af COVID-19 kan være omfattende, og ifølge Froome er han ikke den eneste i feltet, der har kæmpet med dem.
”Ud fra dem, jeg har talt med i feltet, virker det, som om at mange ryttere virkelig har kæmpet med senfølgerne i helt op til to-tre måneder efter sygdommen. De oplever nedsat energiniveau og en unormal hjerterytme,” lyder det fra Israel-Premier Tech-rytteren.
Den tidligere Tour-vinder er dog optimistisk frem mod den kommende sæson, og det bliver spændende at se, om han for alvor kan nærme sig det niveau, der gjorde ham til syvdobbelt Grand Tour-vinder.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce