Arnaud Demare har valgt at håndtere den store pause i cykelsæsonen med helt at droppe cyklen for en stund. Skuffelsen over at gå glip af løbene har sat sig i franskmanden, som har brug for at koble af igen.
Annonce
Groupama-FDJ gik en fin sæson i møde. Arnaud Demare var overbevist om, at han var i god form efter vinterpausen, men derfra gik det vist kun ned af bakke for ham.
Under UAE Tour blev hans franske mandskab sat i karantæne, og det betød, at han sad låst fast, mens Paris-Nice fandt sted. Da han så endelig kunne vende hjem til Frankrig, kom der et udgangsforbud og hele hans forårskalender blev aflyst.
”Det er super frustrerende, men det er anderledes fra, da jeg var isoleret i Abu Dhabi. Der faldt jeg bagud i forhold til mine konkurrenter, som kunne træne eller køre løb. Nu er vi ved at være i samme båd igen,” siger Arnaud Demare til LeParisien.fr.
Han har dermed brugt hele vinteren på at sætte sig op til mål, som han ikke længere får mulighed for at jagte. Den omstilling er ikke faldet godt på plads i hovedet på Demare, som nu har parkeret sin cykel for en stund, selv på hometraineren, og træner fysiske øvelser i stedet.
”Det er mentalt hårdt, så jeg har lavet et cut. Det er som min anden vinterpause. Jeg har brug for at komme mig fysisk, og mentalt har jeg taget en pause. Listen over aflyste løb var hele mit løbsprogram for nu, så jeg har droppet cyklen helt for en stund. Jeg har brug for det,” siger han yderligere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce