Arnaud Demare har de seneste to år siddet Tour de France over, da Groupama-FDJ har satset på Thibaut Pinots klassementsambitioner, men i 2021 ser han meget gerne sig selv på startstregen ved verdens største cykelløb.
Annonce
Arnaud Demare er klar til at vende tilbage til Tour de France.
Den lynhurtige franskmand gik for få uger siden på off-season efter en fænomenal sæson, der indbragte fjorten sejre fordelt på lige under tre måneder, og han er allerede i gang med planlægningen af 2021. Her ser han meget gerne sig selv vende tilbage til Tour de France efter to års fravær.
”Det er allerede blevet drøftet (Tour de France, red.). Vi får se, hvordan det bliver, men jeg ser helt sikkert gerne mig selv i Tour de France næste år. Hvis du ser på Alexander Kristoff og Tadej Pogacar i årets Tour, er det muligt (at kombinere klassement og massespurter, red.), og det samme var tilfældet for Wout van Aert og Primoz Roglic i Jumbo-Visma, selvom jeg har brug for flere hjælpere end Van Aert. Jeg tror, det kan kombineres,” fortæller Arnaud Demare til Cyclism’Actu.
Demares fravær fra de seneste års Tours de France skyldes mest af alt Groupama-FDJ’s store satsning på Thibaut Pinot, og i 2019 lignede det længe, at den satsning skulle bære frugt, indtil Pinot som bekendt måtte udgå med en lårskade. I år gik det dog ikke nær så godt, og det er derfor ikke overraskende, at Demare øjner muligheden for igen at køre Tour.
Arnaud Demare har tidligere vundet to etaper i Tour de France, en i 2017 og en i 2018.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce