At få en datter har fuldstændig ændret Lizzie Deignans syn på sig selv og sin cykelkarriere. Cykelsporten er gået fra at fylde alt til blot at være en del af mennesket Deignan.
Annonce
Den tidligere verdensmester fra 2015 er for alvor tilbage i toppen af cykelsporten efter en længere periode med barsel efter fødslen af datteren Orla. I den kommende sæson er hun også på kontrakt hos Trek-Segafredo.
Hun har efter fødslen tænkt over, hvor meget cykelsporten egentlig fylder i hendes liv sammenlignet med før fødslen, og her er konklusionen klar: Det har været en livsændrende begivenhed på mange måder.
”Det har været livsændrende. Det har lært mig, at jeg ikke skal prioritere mig selv hele tiden. Som en atlet var jeg førsteprioritet, men nu vil jeg helst ikke være det. Det har taget presset af mine skuldre, og jeg foretrækker det sådan,” siger Deignan til Cyclingnews.com.
Dog fortæller hun, at cykelsporten stadig motiverer hende og fylder meget. Det fylder blot ikke længere det hele. Dermed er det ikke sagt, at hun kommer til at stoppe sin karriere lige foreløbigt.
”Cykelsporten er en del af mit liv, og jeg kan godt lide det på den måde. Det er motiverende, og det er min ting, mit fokus og min karriere, men det er kun en del af den, jeg er,” siger hun.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce